Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Denne Mqvation, med Hensyn til den relative Bevægelse, er aldeles den allerede
forhen udviklede for den absolute Bevægelse.
Man kunde anvende det samme Princip paa Bevægelsen af et materielt Punkt
paa en Curve eller i en uendelig snever Canal, der havde en retlinet og jevn Bevægelse, der
var obligatorisk, og endog paa et System, der kunde bevæge sig i Rummet frit i alle Ret-
ninger, naar man kun tager Hensyn til den relative Bevægelse med Hensyn til Axer af
constant Retning, der gaaer igjennem Tyngdepunktet; men da disse Sætninger egentlig ikke
ere nødvendige for Maskinernes Theorie, saa vil jeg kun henvise til Coriolis: Du calcul
de l’effet des machines p. 83 flg., hvor de findes beviisie.
§. 8.
90. I alle Tilfælde frembringe Kræfter, der overeensstemmende med statiske
Regler ere crqvl'balente, de samme Virkninger paa en Maskine, der bevæger sig, saa
at man kan remplacere eet System af Kræfter ved et andet, der ved Hjælp af Maskinen ere
æqvivalente. Man indseer lettelig denne Sætning, naar man lægger Mærke til, at hvis to
Systemer af Kræfter ere æqvivalente, da vil, naar man vender Retningen af alle Kræfterne
idet ene System om, dette ved Muffinens Hjælp knnne holde Ligevægt med det andet.
Anvender man paa denne Ligevægt Principet for de virtuelle Hastigheder, saa kan man deraf
udlede, at to æqvivalente Systemer foranledige lkgestore virtuelle elementaire Actioner.
Dersom man som virtuelle Hastigheder tager de uendelig smaae virkeligt gjennemlsbne Rum,
saa ville de virtuelle Actionselemenier forandre sig til effective, saaledes at to Systemer, der
formedelst Maskinen ere æqvivalente, hvert øjeblik meddele lige elementaire Actioner, der
uaturligviis og maa have samme Summa. Der folger af denne Sætning, at man i Bereg-
ningen af Aclioner kan erstatte en Kraft ved dens Composanter etter flere Kræfter ved deres
Resultant, og at man, hvis Kræfterne anvendes paa et fast Legem, kan transportere deres
Anvendelsespunkt til forffjellige Steder i deres Retning, og at man ved de Legemer, der
dreje sig om en Axe, kan istebetfor een Kraft anvende en anden, der Har det samme Moment
med Hensyn til Axen. Hvis X Y Z betegne Composanterne efter de tre faste Axer for en
Krast, der virker paa eet af Muffinens Punkter, saa vil man efter de foregaaende Sætninger
have/? c!« — /Xdx -j- /¥dy -f- /Zdz; thi /X äx rc. ere Actioner, der hidrøre fra
Kræfter, der tilsammen ere æqvivalente med den Kraft, der frembringer Actionen /Pds.
Denne Sætning finder ved flere Lejligheder Anvendelse.