Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

61 fore, da det beroer paa Theorien for BeMgelser i Legemernes Indre; men da den bekræftes af Erfaring, saa kan man gjerne ansee den som for Praxis tilstrækkeligt bekræftet. 102. Hvis man derimod ikke kan angive Grcendserne for de Kræfter, der virke paa et Legem, da er man ikke sikker paa, at man kan forsømme den Actlvnsmængde og den Modification i levende Kraft, der er en Folge af de Forandringer, der frembringes i dets Indre, selv om Formforandringerne i og for sig vare ubetydelige; thi en meget lille Sam- mentrykning, frembragt med meget store Kræfter, kunne give Anledning til Actionsmængder, der ikke ere smaae. Ligeledes kan Forffjellen mellem et Ensemble af Punkters levende Krafts naar man forudsætter, at de danne et fuldkomment fast Legem, og naar man forudsætter, at de have været flyttede, bliver betydelig, ffjsndt Legemet kun er lidet deformeret; det er, for at dette kan være Tilfældet, tilstrækkeligt, at Deformationen er fleet ved Kræfter, der ere betydelige og have pludseligt forandret Hastighederne. Det er dette, der er Tilfældet ved fasie Legemers Stod, selv om derved kun ubetydelige Deformationer have fundet Sted. Allerede i den techniffe Mechanik er der gjort opmærksom paa, hvorlidet den sædvanlige Stodtheorie var tilstrækkelig, og hvor stor Vanskelighed en naturlig Stodtheorie havde; jeg forsogte tillige at vise , hvad der efter vore nærværende Kundstaber lod sig sige om Stodet i Almindelighed; i Maffinlæren maa endnu noget nærmere Stodtheorien for hindrede Legemer omtales, hvilket vil blive Gjensianden for det næste Kapitel. § . 3. 103. Foruden Krafttabet ved saadanne Deformationer af Maskinens Dele, der ere større end de kunne være, naar de skulle hæves ved Legemernes Elasticitet, er der al Grund til at antage, at et endnu større Tab føranlediges derved, at Actiønsmcengder før- plantes til de Legemer, der omgive Maffinen, og der er endog Grund til at antage, at det saaledes foranledigede Tab langt overgaaer hiint; thi da Deformationerne maae forandre Legemerne paa een eller anden Maade, saa maatte de, for at frembringe bestandigt Krafttab, efter længere Tids Forlob, frembringe højst betydelige Forandringer, hvilket ikke er Tilfældet i saa hej Grad som det maatte være, hvis Deformationerne allene ffulde være Aarsagen til Krafttabet; thi disse ere som oftest saa smaae, at man med et hsjsi nbetydeligt Arbejde vilde kunde frembringe dem stsrre. 104. Saasnart man ved Erfaring kan godtgjore, at en Maskines Omgivelser bestandigt sættes i Bevægelse ved Maskinens Bevægelse, kan man siutte, at den bestandig ved Meddelelse taber en saa stor Actionsmængde, som der var nødvendig for at frembringe