Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

7L Femte RapLtel. §. 1. 118. Efter saaledes at have betragtet de paa Maskinen virkende Krcefter abstract, kun som positivt og negativt virkende, ville vi betegne forskelligt de forffjellige Arter af Kræfter, der ved en Maskinbevægelse træder ind i Værdien for de positive og negative Actionsmængder. Disse ere de allerede forhen omralte, nemlig: 1) Den Actionsmængde, fom Bevægeren i dens Angrebspunkt har meddeelt, hvilken efter Tingens Natur altid bliver at betragte som en positiv Størrelse. Vi ville betegne den ved P(m) d &(tn). 2) Virkningen af Maffindelens Vægt, hvilken efter sin Natur kan betragtes som baade positiv og negativ. Vi ville betegne den ved P d S^. 3) Virkningerne af de ffadelige Nesistencer, hvad enten de virke permanente eller ej, hvilke altid maae være negative. Vi ville betegne dem med Rd S(v). 4) Nyttelastens Virkning, der kan udtrykkes ved P(0) d S(o), og ligeledes altid maa være negativ. Ved at indsætte disse Vcerdier bliver de saaledes Integralet ^/P^s — ds, p pv2 = 1 til 2 g 2 g < v'-v-) = Vp(»>dsW ± - Z/'RA S(r) - S/PMdS(Oj. Forinden vi gaae over til Betragtningen af denne Jntegralæqvatkons Oplosning med Hensyn til de forffjellige Led, ville vi forst noget nærmere betragte ethvert af dem for ' sig, og bestemme dets mulige Betydning i de forfljellige Tilfælde. p Om ATqvationens første Deel 2— (v2 — v’) er allerede i det Foregaaende talt 2g saa tilstrækkeligt, at det ikke er nødvendigt her at tilføje noget Mere; vi ville derfor betragte kun den anden Deels forffjellige Led. . §. 2. 119. Vi ville da først betragte Integralet d s(m)> Allerede i Mechaniken er omtalt, at P(m)dS(m) kun var den Deel af Krastyttringen, der virkede til effectiv Bevæ- gelse; vi kunne derfor med Carnot kalde den con sumer et Actionsmcxngde; det er