Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

71 Med Hensyn til Frictkonen i Berøringen bekrcefter den ovenstaaende Formel lige- (q, q x maa altid være absolut positivt; thi hvis det var negativt, maatte Gnidningen ffee i modsat Retning, saa at altsaa og F maatte tages modsat. Differencen — — er ikke andet end Differencen mellem Tangenterne for de Vinkler, fom de Radier, der ere trukne til Berøringspunkterne, gjsre med Tangenter til dette Punkt; da den vil være — O, dersom Radierne ere Forlængelse af hverandre, saa vil den og vcere meget lille, dersom de to Radiers Vinkel er det, eller, med andre Ord, hvis Berø- ringen fleer ikke langt over eller under den Plan, der kan lægges gjennem Axerne, saa at Frictionen i Berøringspunkterne i dette Tilfælde ikke meget bidrager til Tabet af levende Kraft. 116. Har et af Systemerne en virtuel fremskridende Bevægelse, da har Frier tionen i Coulisserne mere Indflydelse, end Frictionen paa een af Tapperne, da Forholdet — ikke længer er lidet; den bliver Sinus af den Vinkel, fom Normalen til Berørings- P punktet gjsr med Horizontallinien. Hvad angaaer Cooefficienten x q X — i, da er den P/ ogsaa i dette Tilfælde litte, dersom Berøringen ikke fleer langt fra den horizontale Plan, der kan lægges gjennem Omdrejningsaxen. §. 5. 117. Hvad der i det Foregaaende er sagt om Stødet vil være tilstrækkeligt til praktistBrilg; jeg har afveget i Udviklingen fra den sædvanlige Vej, da man sædvanligsi gaaer ud fra den under Navn af Carnots Theorem bekjendte Sætning; men at dette forud- sættes umiddelbart givet Hastighederne fer og efter Stødet. Disse ere imidlertid i de færreste Tilfælde givne, saa at man paa andre Maader først maa føge dem; den her givne Theorie, der for største Delen er udarbejdet ester Coriolis, forekommer mig nt være den meest direkte Udvikling, der hidtil er givet af denne Theorie, der forst i den seneste Tid har været omtalt i Maflinlæren. En fuldstændigen Udvikling deraf, tilligemed en udforlig Critik over saavel den Caruotste Theorems Anvendelse, fom over de forffjellige Stedtheorier, findes hos Coriolis 1. c. 120 og stgd.