Resulaterne af nogle Undersøgelser over de ved Vindens Kraft fremkaldte Strømninger i Havet

7 253 I det Øjeblik, hvor Understrømmen forsvinder, falder aabenbart Maximumshastighen V i Speilfladen sammen med Blindhastigheden v0, og man har V — v0 — 0. Den hele Vand- masse kan da betragtes som en Strøm, der løber paa den med Hastigheden V bevægede Dækflade i Retning af Ledningens Fald, og hvis frie Vandspeil befinder sig ved Ledningens Bund. Da Vandets virkelige Hastighed ved Dækfladen er og ved Bundfladen er Nul, saa er Vandets relative Hastighed med Hensyn til Dækfladen foroven = -r-(F—og for- neden == — F. Den hele her beskrevne Gruppe af Strømningsforhold, fra det Tilfælde hvor Vand- strømmen helt og holdent bevæger sig paa Ledningens Bundflade og dens Overflade er fri, til det Tilfælde, hvor Vandmassen udelukkende bevæger sig paa Dækfladen medens Strøm- mens Vandspeil befinder sig ved Ledningens Bund, sammenfatter jeg som Iste Classe af Strømningsforhold. Til at danne Strømningsforhold henhørende til denne Classe udfordres altsaa, at Dækslet skal bevæge sig med en Hastighed F, der ligger mellem Grændser, som afhænge af Ledningens Dybde og Fald, og hvoraf den høiere (positive) Grændse er V = ‘V, og den lavere (negative) Grændse har en saadan Størrelse, at Strøm- mens Blindhastighed netop er Nul. Stiger Dækfladens Hastighed V i negativ Retning ud over den nævnte lavere Grændse, ved hvilken Bundhastigheden er Nul, imod -j-x, saa fremkommer der en ny Gruppe af Vandbevægelser, der passende kan benævnes Ilden Classe af Strømnings- forhold. Del vil nemlig være klart, at naar Dækslets Hastighed i negativ Retning bliver større end den, ved hvilken Vanddelene ved Bunden af Ledningen ere i Hvile, saa vil Dækslets Bevægelse medføre en forøget Reaction mod Strømmens Overflade, og Følgen deraf vil være, at ogsaa de nederste Dele af Vandmassen rives med af Dækslet i negativ Retning lien over Ledningens Bund. Bundhastigheden, som vi kalde bliver altsaa negativ, og der opstaaer en Reaction ved Bunden, som udtrykt ved m . u02 vil antage en saadan Størrelse, at Strøm- hastigheden bliver constant for den givne Hastighed V af Dækslet. Tænke vi os paa den anden Side, at Dækslets Hastighed V voxer positivt (i Ret- ning af Ledningens Fald) ud over den høiere Grændse for den Iste Classe af Strømme,, altsaa fra V til H- go, saa opstaaer hvad jeg kalder HIdie Classe af Strømnings- forhold. Tilfælde af denne Art fremkomme altsaa, naar Dækslet bevæger sig i positiv Retning med en Hastighed, der er større end den, hvormed Overfladen af den betragtede Vandmasse vilde bevæge sig, naar Overfladen var fri og Strømmen foruden lyngdekraften kun paavirkedes af Ledningens Reaction. — Disse tre Classer af StrømniOgsforhold omfatte, som man vil see, alle de permanente Strømningsforhold, som kunne fremtræde i en Vandstrøm, som har cn constant Dybde og Fald; men det sees tillige let, at om Vandspeilet ikke fuldkommen er parallelt med Bunden, saa vil Strømmens Tværsnitsareal for en Brede = 1 kun variere forholdsviis lidt, naar