Resulaterne af nogle Undersøgelser over de ved Vindens Kraft fremkaldte Strømninger i Havet

21 267 har navnlig fundet Bestyrkelse deri, at det er en Kjendsgjerning, at naar en Vandstrøm be- væger sig igjennem et af vore almindelige Vandløb, hvis Bund er jevn og bestaaer af Steen, Gruus, Sand o. s. v. som er fuldstændigt gjennemtrængt af slillestaacnde Vand, saa bevæger Vandstrømmen sig hen derover med langt mindre Modstand end den som Rhinen frembød, hvad ogsaa ligefrem viser sig af Brunings Forsøg over Strømhastigheden i den pannerdenske Kanal, hvor Modstandscoefficienten omtrent kun var Deel af den ovenfor angivne Værdi. Min første Tvivl om Rigtigheden af at fastholde Modstandscoefficienten m = 0,025 skriver sig imidlertid derfra, at jeg ved at indføre denne Værdi i de foranførte Formler kom til et Resultat angaaende Luftmodstanden, som var i Strid med en almindelig Lov om Fluiders Ledningsmodstand, som jeg har fremstillet i Oversigterne over det Konge- lige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i Aaret 1865, og som jeg senere paa mange forskjellige Maader har fundet bekræftet som en almindelig gjældende Lov i Naturen. Ifølge denne Lov, — som siger, at Leclningsmodslanden for forskjellige Fluider, som bringes til at gjennem s trømme samme Ledning med samme Hastighed, forholder sig som Fluidernes Tætheder, — kan det paaregnes, at naar en Vandstrøm ved at bevæge sig med Hastigheden v langs en stillestaaende Vandflade lider en Modstand, som kan fremstilles ved: m.v2, saa vil den samme Strøm ved at bevæge sig langs en stillestaaende Luftflade med Hastigheden v lide en Modstand, som kan fremstilles ved: (m . p). v2, naar p be- tegner Luftens Tæthed i Forhold til Vand. Lade vi foreløbigt m henstaae som ubekjendt og indsætte i de foregaaende Formler efter ovenstaaende Lov Luftens Modstandscoefficient = mp, saa sætter Stormen og Hal- vandet den 13de November 1872 os istand til paa den ineest storartede Maade at bestemme Havbundens Modstandscoefficient m. Sætte vi Luftens Tæthed p = 0,0013 af Vandets, altsaa af ]/p = 0,036, saa kunne vi efter det Anførte sætte: m1 = O,0013.m og ]/m1 = 0,036. ]/m..........................(39) For derefter ved Hjælp af Stormfloden at bestemme Værdien af m, ville vi henvende vor Opmærksomhed paa det saakaldte «Frische Haff», hvorved der heldigviis er foretaget 2de Rækker af Observationer, den ene i Pillau, den anden i Elbing, der synes særlig skikkede til at afgive Grundlag for en saadan Bestemmelse.0 «Frische Haff» er som bekjendt et langt og forholdsviis smalt Hav, hvis Længderetning gaaer omtrent fra S.V. til N. O.; dets Brede er 4 til 6 Qvartmiil og dets hele Længde fra Elbing til Königsberg er omtrent 45 Qvartmiil. Fra.Elbing paa Havets sydligste Punkt til Pillau ved dets nordvestlige Hjørne er Afstanden derimod kun c. 30 Qvartmiil eller 180000 Fod og fra Elbing gaaer Retnings- linien til Pillau Øst 50° Nord hen. Ved Pillau er «Frische Haff» i Forbindelse med Øster- søen men forøvrigt er det et lukket Hav, hvori en Green af Weichselfloden udmunder. Under Nordoststormen den 12te og 13de Novbr. 1872 blev Vandet i «Frische Haff»