Resulaterne af nogle Undersøgelser over de ved Vindens Kraft fremkaldte Strømninger i Havet
Forfatter: August Colding
År: 1876
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 28
UDK: 551.46 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000229
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
267
har navnlig fundet Bestyrkelse deri, at det er en Kjendsgjerning, at naar en Vandstrøm be-
væger sig igjennem et af vore almindelige Vandløb, hvis Bund er jevn og bestaaer af
Steen, Gruus, Sand o. s. v. som er fuldstændigt gjennemtrængt af slillestaacnde Vand, saa
bevæger Vandstrømmen sig hen derover med langt mindre Modstand end den som Rhinen
frembød, hvad ogsaa ligefrem viser sig af Brunings Forsøg over Strømhastigheden i den
pannerdenske Kanal, hvor Modstandscoefficienten omtrent kun var Deel af den ovenfor
angivne Værdi. Min første Tvivl om Rigtigheden af at fastholde Modstandscoefficienten
m = 0,025 skriver sig imidlertid derfra, at jeg ved at indføre denne Værdi i de foranførte
Formler kom til et Resultat angaaende Luftmodstanden, som var i Strid med en almindelig
Lov om Fluiders Ledningsmodstand, som jeg har fremstillet i Oversigterne over det Konge-
lige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i Aaret 1865, og som jeg senere paa
mange forskjellige Maader har fundet bekræftet som en almindelig gjældende Lov i Naturen.
Ifølge denne Lov, — som siger, at Leclningsmodslanden for forskjellige Fluider, som
bringes til at gjennem s trømme samme Ledning med samme Hastighed, forholder sig som
Fluidernes Tætheder, — kan det paaregnes, at naar en Vandstrøm ved at bevæge sig med
Hastigheden v langs en stillestaaende Vandflade lider en Modstand, som kan fremstilles
ved: m.v2, saa vil den samme Strøm ved at bevæge sig langs en stillestaaende Luftflade
med Hastigheden v lide en Modstand, som kan fremstilles ved: (m . p). v2, naar p be-
tegner Luftens Tæthed i Forhold til Vand.
Lade vi foreløbigt m henstaae som ubekjendt og indsætte i de foregaaende Formler
efter ovenstaaende Lov Luftens Modstandscoefficient = mp, saa sætter Stormen og Hal-
vandet den 13de November 1872 os istand til paa den ineest storartede Maade at bestemme
Havbundens Modstandscoefficient m.
Sætte vi Luftens Tæthed p = 0,0013 af Vandets, altsaa af ]/p = 0,036, saa kunne vi
efter det Anførte sætte:
m1 = O,0013.m og ]/m1 = 0,036. ]/m..........................(39)
For derefter ved Hjælp af Stormfloden at bestemme Værdien af m, ville vi henvende vor
Opmærksomhed paa det saakaldte «Frische Haff», hvorved der heldigviis er foretaget 2de
Rækker af Observationer, den ene i Pillau, den anden i Elbing, der synes særlig skikkede
til at afgive Grundlag for en saadan Bestemmelse.0 «Frische Haff» er som bekjendt et
langt og forholdsviis smalt Hav, hvis Længderetning gaaer omtrent fra S.V. til N. O.; dets
Brede er 4 til 6 Qvartmiil og dets hele Længde fra Elbing til Königsberg er omtrent
45 Qvartmiil. Fra.Elbing paa Havets sydligste Punkt til Pillau ved dets nordvestlige Hjørne
er Afstanden derimod kun c. 30 Qvartmiil eller 180000 Fod og fra Elbing gaaer Retnings-
linien til Pillau Øst 50° Nord hen. Ved Pillau er «Frische Haff» i Forbindelse med Øster-
søen men forøvrigt er det et lukket Hav, hvori en Green af Weichselfloden udmunder.
Under Nordoststormen den 12te og 13de Novbr. 1872 blev Vandet i «Frische Haff»