Resulaterne af nogle Undersøgelser over de ved Vindens Kraft fremkaldte Strømninger i Havet

Forfatter: August Colding

År: 1876

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 28

UDK: 551.46 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000229

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
266 20 og ved Af den sidste af disse Ligninger følger 62 (V- vj2 + a2 Division findes (i? — r0)s . a2 \V — v0)s— (V — vjl b2 ( V— v 1)2 b2 ( V— vx )2 + a2 'V — M hvoraf V— vj b3 ( V—vj3 [&2(K-V1)2 + a2p’ men af den 2den Ligning (37) følger C#—v0) = (c.r0) og (V — vj = . (cv0) — vi> og ifølge den første Ligning findes altsaa: V — v0) = ]/62 (P—vj2 + a2 og (V — vx) = 1 + 6 ]/b2 (V—v^2 4- a2 — vx. Det er derfor let at see at ovenstaaende Ligning kan skrives: --±- (62 (V- vx)2 + a2)* — (Z>( 7- uj)3 hvoraf Strømhastigheden vx skal bestemmes. Naar vx er funden, findes v0 af den lørste Ligning (37) og derefter V af den anden af disse Ligninger. Blandt de Anvendelser, som kunne gjøres af de angivne Formler, ligger det her naturligviis lige for Haanden at benytte Formlerne til nærmere at undersøge Strømnings- forholdene i Havet, som fremkaldes ved Vindens Kraft under Luftens Bevægelse hen over Vandspejlet. Men naar vi betragte Luften som den bevægelige Dækflade, der med Vindens Hastighed glider lien over Vandspeilel, saa bliver det fornødent at undersøge, hvilke Vær- dier de to Modstandscoefficienter m og der henholdsviis svare til Luftens og Havbundens Modstand, skulle tillægges. I min tidligere Afhandling om Strømforholdene har jeg, efter de der fremstillede Re- sultater af Brunings Forsøg over Hastighedsforholdene i Rhinen m. il. Strømme, antaget at Modstandscofficienten for Havstrømme maa sættes til m = 0,025, fordi denne Værdi omtrent svarede til den største Ledningsmodstand, der viste sig under de nævnte Forsøg og navnlig under Forhold, hvor Vandstrømmen maatte antages at bevæge sig paa underliggende Vand- masser, som ved Ujevnheder i Bunden vare forhindrede fra at følge Strømmens Flugt. Senere har jeg imidlertid faaet en ikke ringe Tvivl om det er rigtigt at betragte Hav- strømmenes Modstandscoefficient som Grændsen for den i disse Floder fremkomne Mod- standscoefficient, da dennes Størrelse netop kan tænkes at hidrøre fra de særlige Modstande, som Strømmens Brydninger mod fremstaaende Klippemasser etc. foraarsage, og denne Tanke