Resulaterne af nogle Undersøgelser over de ved Vindens Kraft fremkaldte Strømninger i Havet
Forfatter: August Colding
År: 1876
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 28
UDK: 551.46 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000229
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
266
20
og ved
Af den sidste af disse Ligninger følger
62 (V- vj2 + a2
Division findes
(i? — r0)s . a2
\V — v0)s— (V — vjl
b2 ( V— v 1)2
b2 ( V— vx )2 + a2
'V — M
hvoraf
V— vj
b3 ( V—vj3
[&2(K-V1)2 + a2p’
men af den 2den Ligning (37) følger
C#—v0) = (c.r0) og (V — vj = . (cv0) — vi>
og ifølge den første Ligning findes altsaa:
V — v0) = ]/62 (P—vj2 + a2 og (V — vx) = 1 + 6 ]/b2 (V—v^2 4- a2 — vx.
Det er derfor let at see at ovenstaaende Ligning kan skrives:
--±- (62 (V- vx)2 + a2)* — (Z>( 7- uj)3
hvoraf Strømhastigheden vx skal bestemmes. Naar vx er funden, findes v0 af den lørste
Ligning (37) og derefter V af den anden af disse Ligninger.
Blandt de Anvendelser, som kunne gjøres af de angivne Formler, ligger det her
naturligviis lige for Haanden at benytte Formlerne til nærmere at undersøge Strømnings-
forholdene i Havet, som fremkaldes ved Vindens Kraft under Luftens Bevægelse hen over
Vandspejlet.
Men naar vi betragte Luften som den bevægelige Dækflade, der med Vindens
Hastighed glider lien over Vandspeilel, saa bliver det fornødent at undersøge, hvilke Vær-
dier de to Modstandscoefficienter m og der henholdsviis svare til Luftens og Havbundens
Modstand, skulle tillægges.
I min tidligere Afhandling om Strømforholdene har jeg, efter de der fremstillede Re-
sultater af Brunings Forsøg over Hastighedsforholdene i Rhinen m. il. Strømme, antaget at
Modstandscofficienten for Havstrømme maa sættes til m = 0,025, fordi denne Værdi omtrent
svarede til den største Ledningsmodstand, der viste sig under de nævnte Forsøg og navnlig
under Forhold, hvor Vandstrømmen maatte antages at bevæge sig paa underliggende Vand-
masser, som ved Ujevnheder i Bunden vare forhindrede fra at følge Strømmens Flugt.
Senere har jeg imidlertid faaet en ikke ringe Tvivl om det er rigtigt at betragte Hav-
strømmenes Modstandscoefficient som Grændsen for den i disse Floder fremkomne Mod-
standscoefficient, da dennes Størrelse netop kan tænkes at hidrøre fra de særlige Modstande,
som Strømmens Brydninger mod fremstaaende Klippemasser etc. foraarsage, og denne Tanke