Molerets Ældre Historie
Et Afsnit af dansk Geologis Udvikling

4 Bjergmel«, og S. 130: »En hvidgraae Leerart, kaldet Moe, synes at være en Art Pottemagerier. Den er let fin og sandfri, glinser efter Gnidning med Neglen; i sin naturlige Tilstand sprød og lidet sammenhængende, men bliver sej, naar den gennemblødes og æltes. Naar et ved Æltning til- beredt Stykke er tørret i Ilden, bliver det blegrødt. I Ejerslev Bjerge, Feggeklit og Here Steder paa Landets nord- lige Kanter, findes dette Ler i Mængde, tildels i skiferagtige Stykker. Tripel forekommer og hist og her i de nordlige Bakker«. »En Art Skiferjord har jeg truffet i Ejerslev Fjordbrin- ker, i Dueholms Vejrmølle Bakke og flere Steder. Denne Jordart er overmaade let og fin, afsmittende, blød, noget fedtagtig at føle paa, og lader sig letteligen Hække i Ski- ver. Af Farve er den sædvanlig sortebrun«. I. H. Bredsdorff10) besøgte Fur i 1820, hvor han undersøgte Rødstenen og bemærker, at den findes igen i Klinten paa Øens vestlige (?) Kant. »Paa et andet Sted af Øen saa jeg en Bakke, som indeholdt mange løse Stykker af Polerskifer, men staaende fandt jeg den ingensteds«. Da Rødstenen kommer frem i Øens Nordside, hvor tillige Mo- leret staar frem i Klinterne, maa BredsdorfTs Besøg have været ret flygtigt. Af Münsters Prøver fandtes et Stykke Polerskifer fra Øen Fur i Prof. Colmanns Samling, og der fik Forch- hammer") det at se. Han skriver derom: »I dens ydre Kjendetegn er den betydelig forskjellig fra de andre Poler- skifere. Den har meget smaae grønne Blade indsprængt«, og sammenligner den med den bornholmske Grønsands- mergel, dog tilføjer han: »Det kunde synes altfor for- vovent at ville bestemme et stort Led i en Dannelses- Række efter et Exemplar af Stenen, men del er let begri- beligt, at det grønne Sand kan overses i Jylland, da man har overset det indtil for faa Maaneder siden i Sverrig«. I 1831 besøgte Dr. H. Beck12) Thy, Mors og Fur og iagttog Dislocationer, hvis Virkninger saas baade i Kridtet