Molerets Ældre Historie
Et Afsnit af dansk Geologis Udvikling
Forfatter: Ad. Clement
År: 1917
Forlag: Trykt hos F. E. Bording
Sted: København
Sider: 13
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
lage, havde overdraget Bergkandidat Münster Tilsynet
dermed.
Hermed forholder det sig saaledes8), at Landmaaler L.
Esmarch i 1799 anmeldte for Rentekammeret, at han tro-
ede, der fandtes Stenkul i Odsherred og paa Sejrø. I 1806
har Bergkandidat Poul S teens trup gjort Forestilling om,
at søge Fortsættelsen af de skaanske Kullejer i Nordsjæl-
land. Efter at han i 1807 havde været i Skaane paa en
særlig Bevilling af 1200 Rdl. for at se Kulfløtserne, fik
han anvist 2000 Rdl. til Boringer paa Hornby Overdrev
og i Tibirke Bakker, og fik til Medhjælp en Opseer Preus,
fra det nedlagte Kongsberg, som i 1807 ogsaa borede ved
Frederiksværk. Aaret efter er Preus ved Kisskov ved Aar-
hus, hvor der var fundet Spor af Brunkul, for at anstille
Boringer. Samtidig blev der i Kjøbenhavn gennem »Politi-
vennen« indsamlet 4720 Rdl. til Præmie for den, der fandt
Stenkul i Danmark udenfor Bornholm. P. Steenstrups Bo-
ringer gav de nævnte Steder intet Resultat.
Paa Grund af Saltmangelen var i 1808 Prof. Begtrup
og Bergkandidat Münster sendte paa Rejse til Jylland og
Læsø for at fremme Salttilvirkningen af Tang i Jylland og
af Havvand paa Læsø, og Münster har vel dengang erfaret
noget om de mærkelige Klinter paa Fur, da han i 1810
faar en Bevilling paa 4000 Rdl. til Boringer paa denne
0. Münster havde allerede paabegyndt Boringerne i 1809;
som Medhjælp havde han en Sliger Sunne og en Skakt-
arbejder Holmboe, begge fra Segeberg Gibsbrud, med ca.
10 Arbejdere, og yderligere ankom Opseer Preus med 4
svenske Krigsfanger, der formodentlig vare Bjergarbejdere.
Furboerne vare uvillige til at indkvartere disse fremmede
Folk, saa Münster gennem Rentekammeret maatte paa-
kalde Stiftamtmandens Hjælp.
Navnet Moe*) kommer første Gang frem hos C.
Schade i Beskrivelse over Øen Mors9). Han skriver: »i
Aabninger i Kalkgrunden findes den saare lette Kridtart
') Se Bilag B.