Molerets Ældre Historie
Et Afsnit af dansk Geologis Udvikling

Forfatter: Ad. Clement

År: 1917

Forlag: Trykt hos F. E. Bording

Sted: København

Sider: 13

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
3 lage, havde overdraget Bergkandidat Münster Tilsynet dermed. Hermed forholder det sig saaledes8), at Landmaaler L. Esmarch i 1799 anmeldte for Rentekammeret, at han tro- ede, der fandtes Stenkul i Odsherred og paa Sejrø. I 1806 har Bergkandidat Poul S teens trup gjort Forestilling om, at søge Fortsættelsen af de skaanske Kullejer i Nordsjæl- land. Efter at han i 1807 havde været i Skaane paa en særlig Bevilling af 1200 Rdl. for at se Kulfløtserne, fik han anvist 2000 Rdl. til Boringer paa Hornby Overdrev og i Tibirke Bakker, og fik til Medhjælp en Opseer Preus, fra det nedlagte Kongsberg, som i 1807 ogsaa borede ved Frederiksværk. Aaret efter er Preus ved Kisskov ved Aar- hus, hvor der var fundet Spor af Brunkul, for at anstille Boringer. Samtidig blev der i Kjøbenhavn gennem »Politi- vennen« indsamlet 4720 Rdl. til Præmie for den, der fandt Stenkul i Danmark udenfor Bornholm. P. Steenstrups Bo- ringer gav de nævnte Steder intet Resultat. Paa Grund af Saltmangelen var i 1808 Prof. Begtrup og Bergkandidat Münster sendte paa Rejse til Jylland og Læsø for at fremme Salttilvirkningen af Tang i Jylland og af Havvand paa Læsø, og Münster har vel dengang erfaret noget om de mærkelige Klinter paa Fur, da han i 1810 faar en Bevilling paa 4000 Rdl. til Boringer paa denne 0. Münster havde allerede paabegyndt Boringerne i 1809; som Medhjælp havde han en Sliger Sunne og en Skakt- arbejder Holmboe, begge fra Segeberg Gibsbrud, med ca. 10 Arbejdere, og yderligere ankom Opseer Preus med 4 svenske Krigsfanger, der formodentlig vare Bjergarbejdere. Furboerne vare uvillige til at indkvartere disse fremmede Folk, saa Münster gennem Rentekammeret maatte paa- kalde Stiftamtmandens Hjælp. Navnet Moe*) kommer første Gang frem hos C. Schade i Beskrivelse over Øen Mors9). Han skriver: »i Aabninger i Kalkgrunden findes den saare lette Kridtart ') Se Bilag B.