Molerets Ældre Historie
Et Afsnit af dansk Geologis Udvikling

2 Jord- og Stenarter, efter den Anmeldelse, som derom ny- lig er gjort, af den paa mineralske Efterforskninger ud- sendte Monsr. Thaarup« (Pontoppidan2)); blandt andet nævnes Tripels eller terra tripolitana fra Mors og Furland, og da disse Findesteder ere ukendte for A. Birch, der har afsluttet sit Manuskript 1761, maa Opdagelsen af Mo- lerel paa disse Øer sikkert skyldes N. Thaarups Rejse i 1761. Ogsaa Okker havde han fundet paa disse Øer og paa Fur Vitrioljord, Jord-Beg i mørkebrunt Ler samt Stenkul. I Pontoppidans Beskrivelse af Fur8) er Thaarups Rejse- journal benyttet, og her beskrives Klinterne, som ved Fo- den bestaar af en kalkagtig Lerart, hvorigennem løbe brandgule jernagtige Striber; naar man brænder den i Il- den, bliver Striberne røde og den blaa Grund hvid. Af alle de mange Slags forskellige »Curiosa« ere Prøver indsendte til det kongelige Naturalie-Cabinet paa Charlottenberg. Fur blev saaledes bekendt for sine mangfoldige Jordarter4). At Molerlagene ere forstyrrede og staa næsten lodret, vidste Pontoppidan ogsaa, idet han skriver om Fur5), »Sammesteds ses et Bjerg af Skifer Steen, staaende paa Kanten«. At ogsaa N. Thaarup er hans Kilde om denne Viden, turde fremgaa af, at han samme Sted6) nævner den sortagtige vitrioliske Jord, som han udtrykkelig siger er anvist af Monsr. Thaarup, som saaledes maa nævnes som den første »Mineralog«, der har besøgt og gjort Iagt- tagelser paa Fur. Uden at noget Nyt tilføjes, gentager Fr. Thaarup7) disse forskellige Forekomster af Tripels og Okker paa Mors og Fur, og Valkejord paa Fur. Af mere Interesse er hans Beretning efter »Dagen« 1810, Nr. 171, Oktbr.*) om de Undersøgelser, der i 1809—10 foretoges paa Fur for at finde Stenkul. Der blev endog paa 4 Steder boret 170 Fod ned i det skifrige Lerlag (Moleret) uden at Laget blev gennemboret. Rentekammeret, der lod Boringerne fore- ') Se Bilag C.