Molerets Ældre Historie
Et Afsnit af dansk Geologis Udvikling

og i Tertiæret. Han antog de tertiære Lag for sandsynlig- vis ældre end de erratiske Blokke. Den næste Geolog, der besøger Molerforekomsterne, er I. G. Forchhammer13), som i 1832 sendtes til Mors af det kgl. Rentekammer. I »Danmarks geognostiske Forhold« 1835 angiver han S. 63 »Moeformationens« Sandsten, Kalk og Lerdannelse som sandsynligvis tertiære; men til Tertiæret regnede Forchhammer dengang ogsaa Rullestensformationen, der dog maaske er kvaternær (S. 95 og 98) i al Fald naar ind i nærværende Jordperiode (S. 105). Han synes dog, det er raadeligst at anse Moeformationen for ældre end Rulle- stensformationen, men dog kan Manglen af Rullesten deri ikke være afgørende herfor (S. 89). Der var ikke fundet Skaldyr, der kunde afgøre, om Lagene vare marine eller lacustre. Fiskefund tyder paa det sidste. Da Paalejring paa Kridtlagene ikke er direkte paavist, lader Forchhammer Spørgsmaalet om Formationens geologiske Stilling staa aabent, »om end den store Mængde Kul, hvormed alle en- kelte Led af Formationen ere gennemtrængte, gør del højst sandsynligt, at den svarer til en af de mangfoldige Brun- kuldannelser efter Kridtet«. Moeformationens Lag ere efter Forchhammer følgende: 1) Sort plastisk Leer, ældst, da det findes for det meste dybest. 2) Hvidt skifrigt Leer, Moeleer. 3) En sort meget løs Sandsten, kulholdig, der bleges*) i Luften. I underordnede Lag i Moderet findes hydraulisk Kalk og ligeledes en sort, sandrig Kalkslen i den sorte Sandsten. Forchhammer14) omtaler igen Moleret i 1840. Han har nu inddelt Rullestensformationen i 3 Dele, hvoraf Rav- Brunkulformationen er den ældste. Denne forekommer i 3 Partier, hvoraf Limfjordspartiet tildels er en Ferskvands- *) Dette er næppe rigtigt; der har vel dannet sig en Skorpe af Sulfater.