Molerets Ældre Historie
Et Afsnit af dansk Geologis Udvikling

6 dannelse (Moformation), medens særlig det vestlige Parties Forsteninger henføres til Subappenin Formationen (o: Ly- ells ældre Pliocen). Dette bliver mere udformet i Forchhammers Foredrag paa Naturforskermødet i Stockholm i 184215). De tre Sy- stemer af den ravførende Kulformation, som her angives som ældre pliocen, ere geographisk og tildels geognostisk adskilte fra hverandre. Limfjordspartiet »bestaar for en stor Deel af hvid skifrig, ikkun lidet leerholdig, Kiseljord (Mo- leer), der for største Deelen er dannet af fossile Infusorier*), hist og her med opalagtige Dannelser. I underordnede Lag af en jernholdende Kalksten forekommer en stor Mængde Levninger af Ferskvandsfisk og Ferskvandsmuslinger med Stammestykker af forstenet Naaletræ, sandsynligvis Rav- træet. Det Hele har Characteren af en mægtig Ferskvands- dannelse, som dog paa enkelte Steder ved sin Forbindelse med Glimmerleer og dets Saltvandsforsteninger af samme Arter, som findes paa Øen Sylt, viser sin Sammenhæng med den store Brunkulformation. Lagene i dette Parti lig- ger i allerhøjeste Grad forvirrede, saaledes at det er van- skeligt at bestemme de enkelte Leds Alderfølge; dog synes den at være nedenfra opad: 1) Sort plastisk Leer, 2) hvidt Moleer, 3) guul Sandsten og Conglomerate. I et lille Almanakbidrag16), der er trykt i 1858, men sikkert skrevet længe før, og bl. a. omhandler Jordskælvet i 1841, kommer Forchhammer i Anledning af dette ind paa de geologiske Forhold ved Limfjordens vestlige Del. Han omtaler Moleret eller Polerskiferen som Infusorie- kisel dannet i fersk Vand i et Bassin, dannet af det om- givende Kridt, uagtet dette ligger lavere end Moleret nu gør, idet Moleret er skudt op langt over sin oprindelige Stilling. Ved Randen mod N. V. findes dog ogsaa Forste- *) Foranlediget ved Kützings Opdagelse (1834) af, at Bacilla- riernes Panser bestaar af Kiselsyre, havde Ehrenberg i Berlin i 1836 fundet, at Tripels, Kiselguhr og Polerskifer be- stod af fossile Infusorier.