Molerets Ældre Historie
Et Afsnit af dansk Geologis Udvikling

7 ninger af Dyr, hvis Former vise, at de have levet i Havet, nemlig ved Søens Udløb. Han anser det tillige for rime- ligt, at Polerskiferen skylder sin Oprindelse til varme kisel- syrerige Kilder. Endelig omtaler Forchhammer17) Brunkulformationen i et Foredrag ved Naturforskermødet i Stockholm 1863. Han har nu delt denne i to Perioder; til den ældste med Glimmerler og Limonitsand henføres Diatomekisel (Moler) paa Fur og Mors, i Thy og Hannæs. Samme Aar udkom P. A. C. Hei bergs Disputats18): om de danske Diatoméer, hvori denne meddeler Undersø- gelser over de i Moleret fundne Diatoméer; disse vare alle marine, og Lagene kunde saaledes ikke være Ferskvands- dannelser. Han deler Molerel i del hvide, som findes i Klinterne, og det brune med Tanglevninger og andre or- ganiske Stoffer, der dog let lade sig fjerne ved Syrebehand- ling. De brune Prøver hidrørte fra Boringerne paa Fur i Aarene 1809—13 og vare stillede til hans Raadighed af Forchhammer. Ved denne Disputats opponerede Forch- hammer og fastholdt, at de i Moleret forekommende Fisk vare Fers k van d s form e r. O. Mørch19) omtalte de i Moleret forekommende For- steninger paa Naturforskermødet i Kjøbenhavn 1873. De danske Findesteder for tertiære Forsteninger deles af ham i ti Grupper, hvor Gr. I er yngst og miocen og Gr. II er mellemoligocen. Gruppe IX er da formentlig an-' slaaet som næstældst og omfatter Moleret, særlig da Gr. X er de af Johnstrup20) fundne Lag fra Kjøbenhavns Gas- værk »der, hvilende paa det yngste Led af Kridtforma- tionen, maatte anses for tertiære, men ældre end (le andre Partier af den danske Brunkulformation«. Da Johnstrup ikke senere udgav den bebudede Af- handling herom, savnes hans Anskuelser i Literaturen. Paa sine Universitetsforelæsninger i det paafølgende Aarti om- talte han Gasværkslaget som Oligocen og det øvrige Ter- tiær som Miocen. J. P. J. Ravn21) anfører Moleret i 1896 som værende