Molerets Ældre Historie
Et Afsnit af dansk Geologis Udvikling

BILAG. A. At Niels Thaarup var Postmester meddeler Fr. Thaa- rup7) S. 1. Om det var samme Person, der i 1764 var Toldfor- valter paa Læsø, og ogsaa hed Niels, vides ikke. Denne Niels Thaarup var Fader til Digteren Thomas Thaarup. Som Gr. Begtrup31) omtaler, var han i 1764—66 interes- seret for Anlæg af et Saltværk paa Læsø, som et »minera- logisk Selskab« i København havde Planer oppe om at ud- føre. Dette Selskab bestod af P. Ascanius, Prof, ved Char- lottenborg Natural Cabinet, Cancelliraad Mangor, Volqvarts, P., Th. og M. Bugge, Gerhard og Morell. B. Navnet Mo, Mojord, siges af S. Abildgaard32) at have givet Navn til Øen Møen, »thi saaledes kaldes baade her og i flere Egne ikke allene løs Hvid- eller Kalkjord, men og al hvidagtig mager Mergel eller Ler, hvormed Bønderne hvidte deres Huse«. Navnet er tillige baade svensk (Wal- lerius: Systema mineralogiæ: »Støv-Sand«) og norsk (Fritzner: Ordbog over det gamle norske Sprog, mo: »en sandet Slette«; Aasen: Norsk Ordbog: tillige »støvlignende Sandjord«), I Fe jl berg: Ordbog over jyske Almuesmaal; Mo, en Jordart, sort (!) Ler. Forchhammer13), der indfører Navnet Moformation i 1835, skriver herom S. 85: »Jeg har forsøgt her ligesom ved Ordene Blegekridt og Liimsten at ophøie Navne, som benyttes i den daglige Tale, til videnskabelige Benævnelser. Moeleer betyder i Sjelland, en hviid Mergel, som ligner