Molerets Ældre Historie
Et Afsnit af dansk Geologis Udvikling

Forfatter: Ad. Clement

År: 1917

Forlag: Trykt hos F. E. Bording

Sted: København

Sider: 13

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
BILAG. A. At Niels Thaarup var Postmester meddeler Fr. Thaa- rup7) S. 1. Om det var samme Person, der i 1764 var Toldfor- valter paa Læsø, og ogsaa hed Niels, vides ikke. Denne Niels Thaarup var Fader til Digteren Thomas Thaarup. Som Gr. Begtrup31) omtaler, var han i 1764—66 interes- seret for Anlæg af et Saltværk paa Læsø, som et »minera- logisk Selskab« i København havde Planer oppe om at ud- føre. Dette Selskab bestod af P. Ascanius, Prof, ved Char- lottenborg Natural Cabinet, Cancelliraad Mangor, Volqvarts, P., Th. og M. Bugge, Gerhard og Morell. B. Navnet Mo, Mojord, siges af S. Abildgaard32) at have givet Navn til Øen Møen, »thi saaledes kaldes baade her og i flere Egne ikke allene løs Hvid- eller Kalkjord, men og al hvidagtig mager Mergel eller Ler, hvormed Bønderne hvidte deres Huse«. Navnet er tillige baade svensk (Wal- lerius: Systema mineralogiæ: »Støv-Sand«) og norsk (Fritzner: Ordbog over det gamle norske Sprog, mo: »en sandet Slette«; Aasen: Norsk Ordbog: tillige »støvlignende Sandjord«), I Fe jl berg: Ordbog over jyske Almuesmaal; Mo, en Jordart, sort (!) Ler. Forchhammer13), der indfører Navnet Moformation i 1835, skriver herom S. 85: »Jeg har forsøgt her ligesom ved Ordene Blegekridt og Liimsten at ophøie Navne, som benyttes i den daglige Tale, til videnskabelige Benævnelser. Moeleer betyder i Sjelland, en hviid Mergel, som ligner