Molerets Ældre Historie
Et Afsnit af dansk Geologis Udvikling

10 Kridt; paa Mors betegner man derimod med dette Navn en hviid, skifrig Leerart, som er characteristisk for den Formation, som jeg har benævnet derefter«. Denne sidste Oplysning om Navnet paa Mors skylder han, som ovenfor omtalt, C. Schade’s9) Brug af Ordet Moe. C. Dagen 1810, Nr. 171. Fredag 12. Oktober. Samlet og forlagt af K. H. Seidelin. Da Opdagelser af Stenkul i Danmark er en Sag,‘ som i de senere Aar fortrinligen har interesseret Publikum, saa troer Dagens Udgiver at burde meddele sine Læsere, hvad der er kommet til hans Kundskab, oin de Forsøg vores for enhver Del af Statens Tarv saa opmærksomme Rege- ring i denne Henseende har ladet anstille. De vigtigste er de Undersøgelser, der gøres paa Furland og Morsø. Den første af disse Limfjordens Øer synes formedelst dens fra det øvrige Jylland afvigende geognostiske Beskaffenhed at gøre Haab om Opdagelsen af en Stenkulsfløts. Dens høje Bakker bestaa af en skifrig Ler, som er temmelig herdet, og seer ikke ulig den Skiferier, som andetsteds sædvanlig er i Forbindelse med Stenkul. I en af denne Øes Dale træder endog en Art Sandsten frem for Dagen, hvorved Formodningen om Stenkul vandt end større Sandsynlighed. I Aar og i Fjor ere derfor paa denne 0 anstillet ordent- lige Undersøgelser paa tre Steder. Man har paa de tvende sunket Sjakter igennem den øverste løse Jord, og derfra boret ned i det forhen beskrevne skifrige Lerlag, til en Dybde af 170 Fod. Paa Øens nordre Side ved Stranden har man inddrevet en Stoll paa 160 Fods Længde ind i Bjerget, og paa dennes indre Ende, ligeledes boret 170 Fod ned, men paa begge Steder traf man intet uden den samme Ler. Nu er man i Færd med det sidste Forsøg paa Sydkanten af Øens Bakker, hvor man allerede har boret henved 180 Fod ned, uden at være kommen igennem det skifrige Lerlag. Paa dette Sted agter man at bore dette Lag igennem. Hidtil synes altsaa ikke Haabet om Stenkul