Matematikkens Historie I

28. Den græske Geometris Forfald. 211 af saadanne vilde nemlig, i ethvert Tilfælde til en Be- gyndelse, fremtræde i en langt mindre fuldkommen Skikkelse. Med den geometriske Form, som Algebraen og den almindelige Størrelseslære havde antaget, var ogsaa for- bundet en Ulempe. Ganske vist gav denne geometriske Form i Gjennemsigtighed og Anvendelse til virkelig Udførelse af algebraiske Operationer ikke det nuværende algebraiske Tegnsprog saa meget, efter, som en moderne Læser vil være tilbøjelig til at antage. Den, som er fortrolig med denne Fremstillingsmaade og altsaa kjender Betydningen af Figurerne, kan omlægge og operere med dem næsten med samme Lethed som den, hvormed man nu flytter om med og sammentrækker Bogstavudtryk; han kan fremdeles i mundtlig Under- visning ved at pege paa Figurerne let gjøre sine Ope- rationer forstaaelige for sine Disciple. Dette bidrog til, at en fuld Forstaaelse kunde holdes vedlige, saa længe den mundtlige Undervisning kunde fortsættes i Ro i Alexandria. Men saa snart denne Ro forstyrredes, og den ved mundtlig Undervisning vedligeholdte Tradition tables, og man altsaa alene var henvist til Læsning af de omhyggelig udarbejdede Værker, maatte der lides et væsentligt Tab. Den geometriske Fremstilling af Algebraen er nemlig ikke let at læse. Dette vil for- staas, naar det erindres, at Text og Figur til en vis Grad maa fremtræde hver for sig, og man altsaa under Studiet maa fare frem og tilbage fra den ene til den anden. Til disse formelle Svagheder kom en, som vi alt ofte have nævnt, og som væsentlig angik Indholdet. De græske Mathernatikere havde sat dettes videnskabelige Værdighed saa højt, at de fra deres Hovedværker udelukkede alt, som ikke forekom dem absolut exakt. Dermed blev, 14*