Matematikkens Historie I
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1893
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 292
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
Den græske Mathematik:
græske Mathematik var mulig, kan man vel pege hen
paa de i det historiske Overblik nævnte forskjellige ydre
Omstændigheder; men disse give ikke nogen tilstrækkelig
Forklaring. Da, som vi se hos Pappos, mange ældre
Skrifter bestandig bevaredes, kunde man vente, at ved
disse den tabte mathematiske Indsigt kunde gj en vin des
og den afbrudte Udvikling gjenoptages. Dette skete ikke
i Oldtiden; og hos Araberne og dernæst hos den nyere
Tids Europæere maatte Studiet af de gamles Skrifter
ledsages af en helt ny Udvikling, — der tillige var
frugtbar i andre Retninger — før man fuldt ud tilegnede
sig det, som disse Skrifter indeholde.
Grunden til en saadan Nedgang og til Manglen paa
Betingelser for en Gjenoprejsning maa ligge i Mangler
ved selve de gamle Skrifter, som opbevaredes. Disse
Mangler have vi vel lejlighedsvis peget hen paa, men
skulle her sammenstille dem.
Den første hænger nøje sammen med noget, som i
anden Henseende har vakt vor højeste Beundring, nemlig
den overordentlige Omhu, hvormed man gjennem be-
stemte Former sikrede sig den logiske Uangribelighed.
For denne tilsidesattes nemlig alt, hvad der kunde lette
Tilgængeligheden, give Overblik eller tydeliggjøre Hen-
sigterne med de enkelte Operationer. Vel vedligeholdtes
længe til en vis Grad Forstaaelsen af, hvad der op-
naaedes ved disse Former, og man lærte tildels at
efterligne dem; men idet man satte al sin Kraft ind
herpaa og ikke fik nogen Vejledning til en almindeligere
Forstaaelse af den hele Sammenhæng, blev man staaende
ved sin Interesse for disse Former og en sparsom Til-
egnelse af de simpleste af de Enkeltheder, der nu en
Gang vare lagte ind i dem. Fremtrædende i de beundrede
Former fik disse et saadant Præg af Fuldkommenhed,
at man savnede Mod til selvstændige Arbejder. Udbyttet