Matematikkens Historie I

2. Tal før og hos Inderne. 235 paa rette Plads, og man maa kunne beholde mere i Hukommelsen, end naar man kan fylde Menter og saa mange Cifre, man vil, i de forud tegnede Kolonner. Med Undtagelse af de to sidste have de her nævnte Midler ikke stillet Fordringer til Kjendskab til Skrive- kunsten. Det samme kan endog siges om de første Trin af selve Talskrivningen, som kun har bestaaet i faste Mærker i Stedet for de bevægelige Sten, Kugler eller Regnepenge. Man har, ganske som det nu gøres, naar Enerne komme enkeltvis, f. Ex. ved Stemmetælling, afsat et Mærke for hver Ener. Man har kunnet sammen- fatte disse Mærker i et nyt for 5 eller 10, for hvilke der saa dog senere er kommet mere selvstændige Mærker, ligesaa vel som for de højere Enheder. Paa ‘denne Maade kommer man da til en sammenhængende Talbetegnelse som Romernes — for at holde os til et velkjendt Exempel —. Det er let forstaaeligt, hvor- ledes en saadan Talskrivning er opstaaet, og det vilde være let at finde Betydningen af saadan Talskrift, selv uden at man havde faaet nogen som helst Vejledning. Grækerne, som i ældre Tider havde skrevet Tal paa lignende Maade, hvad man kan se af gamle Ind- skrifter, benytte i den opbevarede Litteratur fuldstændig modsatte Principer for Talskrivning. Hvert helt Antal Enere, Tiere og Hundreder har nemlig sit eget Bogstav- tegn. Man skriver for 1 2 3 ... 9 10 20 .. . 100 200 . . . a ß y . . . & t x ... q o hvorved f. Ex. 803 = a>y, 83 = ny, 833 — coÅy. Denne Betegnelsesmaade synes i første Øjeblik at være et Tilbageskridt paa Grund af sin usystematiske Karakter. Intet røber, hvad der er ensartet. Tegnene