Matematikkens Historie I

236 Den indiske Mathematik: ß, x, a røbe saaledes ikke, at man har at gjøre med samme Antal Enheder af forskjeilig Art. Man ser imid- lertid, at Grækerne fremstille et Tal langt kortere end Romerne, og deres Betegnelse burde ikke, selv om det havde været det eneste, vi kjendte til Grækerne, opfattes som Tegn paa et lavere Trin. I vore Dage have mange Sprogforskere opgivet den ældre Opfattelse, at det skulde være Tegn paa høj Udvikling af et Sprog, at det som det latinske ved fuldstændige Regler sætter alle Ord i .saadanne Former og i saadanne Forbindelser med hin- anden, at den, der endnu ikke har Begreb om Sammen- hængen, kan slutte af Formerne, hvor hvert Ord hører hen, og saaledes konstruere sig til Sammenhængen. Netop noget lignende finder man i de mindst udviklede Folks Sprog. Et Sprogs Fuldkommenhed sættes derimod nu i ved saa faa Midler som muligt, altsaa med mindst Besvær for den talende og den hørende at tilvejebringe en fuldstændig Forstaaelse. Hertil hører, at man (som i Engelsk) udelader saadanne Hjælpemidler til Bedøm- melse af de enkelte Ords Sammenhæng, som i Virkelig- heden ere overflødige. Skal Forstaaelsen ikke briste, kræves der da vel et større Kjendskab til selve Sproget, f. Ex. til Ordstillingens Betydning, naar Misforstaaelse skal være umulig; men er dette Kjendskab tilstede, gaar Forstaaelsen langt hurtigere, end naar man skal kon- struere sig ti] Sammenhængen ved Betragtning af Over- ensstemmelsen i Kjøn, Tal og Kasus. En lignende Fordel havde Grækernes Talskrivning og Læsningen af denne for Romertallenes Vidtløftighed. Grækerne kunde ikke blot skrive Tallene indtil 1000 lige saa kort som vi; men for den, der er fortrolig med Tegnene ere deres Tal hurtigere at læse, end naar man skal tælle efter paa et Romertal. Som Skrifttegn for ikke for store Tal kunde de