Matematikkens Historie I

2. Tal før og hos Inderne. 237 græske saaledes være meget gode. Rimeligvis fordi man, hvor det var fornødent, ved Siden af brugte me- kaniske Midler til Regning, vare disse Betegnelser imid- lertid altfor udelukkende bestemte blot til den skriftlige Meddelelse. For at faa en Talskrivning, der tillige var hensigtsmæssig som Regnemiddel og brugelig til Frem- stilling af ubegrænsede Tal maatte man vende tilbage fra det begyndte Spor. Dertil kræves en Forening af den græske Korthed med den romerske Gjennemsigtig- hed. Nogen Tilnærmelse hertil viser en Betegnelse, som Kineserne bruge: de forskjellige højere Enheder have hver sit Tegn, hvis Antal angives ved de samme Cifre, som betegne de simple Antal af Enere. Vi kunne ved at ombytte Kinesernes egne Tegn med en Kombi- nation af Romernes og vore Taltegn fremstille dette Systems Anvendelse paa følgende Betegnelser 833 = 8 C3X3, 803 = 8 C3, 83 = 8X3. Simplere bliver Systemet, hvis man angiver den højere Enheds Art ved tilføjede Mærker som 833 = 833, 803 = 83, 83 = 83. Korthed, Klarhed og Anvendelighed ere dog bedst forbundne i Positionssystemet. .Efter her ved de bedst kjendte Exempler at have oplyst, hvorledes Dannelsen af Tal i Almindelighed er foregaaet, samt de Veje, som ere benyttede til Regning og Talskrivning, skulle vi kaste et Blik paa, hvad der i den Henseende særlig vides om Inderne før Positions- systemets Opfindelse. At Inderne tidlig have beskjæftiget sig med høje Tal, ses af, at de tidlig have dannet Navne for de de- cimale Enheder op til 10]7. Den gamle Interesse for høje Tal røbes fremdeles derved, at det siges i Legender