Matematikkens Historie I
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1893
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 292
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
Den indiske Mathematik:
om Buddha, at han har dannet saadanne Navne op til
1054, ja har haft endnu højere Taldannelser for Øje.
Herved og ved Indernes Tilbøjelighed til nummeriske
Overdrivelser viser det sig, at de allerede fra gammel
Tid besad, hvad først Archimedes bragte Grækerne i
sin Sandregning. I selve Benævnelserne viser der sig
vel en Mangel paa saadanne Hvilepunkter, som vi have
dem i Tusen, i en Million o. s. v. Det er en Mangel
paa System; men som ved Grækernes Talskrivning tyder
det paa Udvikling, at man overhovedet kunde gjøre sig
forstaaelig ved de mange forskjellige Betegnelser. Den
bestemte Adskillelse af hver enkelt decimal Enhed
peger iøvrigt hen imod de Principer, hvoraf Positions-
systemet skulde fremgaa. Disse Principer finde endog
Anvendelse ved selve Udtalelsen af Tal. Saaledes er et
Sted 1577917828 i en Blanding af billedlige Ord for
Tal og egentlige Tal fremstillet, idet der begyndes med
Enerne ved Vasu (o: en Samling af 8 Guddomme) 2, 8,
Bjerge (7), Form (1), Cifre (nemlig de 9), 7, Bjerge, Maane-
dage (15 a: en halv Maaned). Den sidste Betegnelse svarer
til et tocifret Tal begyndende med 1, og det samme
kan ogsaa finde Sted inde i et paa lignende Maade
sammensat Tal. Fremsigelsen af Tallet bliver hurtigere
end vor, hvis ikke ogsaa vi ville nøjes med at sige de
enkelte Cifres Navne i Orden». Den har derimod, den
Svaghed, at samme Ciffer, her f. Ex. 7 og 8, faar for-
skjellige Navne. Dette hænger imidlertid sammen med
et Hjælpemiddel, som anvendtes til at bevare baade Tal
og mathematiske Regler i Hukommelsen, nemlig at sætte
dem paa Vers, et Middel, som vistnok stod i Forbindelse
med Hinduernes poetiske Tilbøjeligheder, men ogsaa
gjorde praktisk Nytte.
Det anførte Exempel findes vel hos Brahmagupta,
da Positionssystemet forlængst var kjendt; men efter