Matematikkens Historie I

Forfatter: H. G. Zeuthen

År: 1893

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 292

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
238 Den indiske Mathematik: om Buddha, at han har dannet saadanne Navne op til 1054, ja har haft endnu højere Taldannelser for Øje. Herved og ved Indernes Tilbøjelighed til nummeriske Overdrivelser viser det sig, at de allerede fra gammel Tid besad, hvad først Archimedes bragte Grækerne i sin Sandregning. I selve Benævnelserne viser der sig vel en Mangel paa saadanne Hvilepunkter, som vi have dem i Tusen, i en Million o. s. v. Det er en Mangel paa System; men som ved Grækernes Talskrivning tyder det paa Udvikling, at man overhovedet kunde gjøre sig forstaaelig ved de mange forskjellige Betegnelser. Den bestemte Adskillelse af hver enkelt decimal Enhed peger iøvrigt hen imod de Principer, hvoraf Positions- systemet skulde fremgaa. Disse Principer finde endog Anvendelse ved selve Udtalelsen af Tal. Saaledes er et Sted 1577917828 i en Blanding af billedlige Ord for Tal og egentlige Tal fremstillet, idet der begyndes med Enerne ved Vasu (o: en Samling af 8 Guddomme) 2, 8, Bjerge (7), Form (1), Cifre (nemlig de 9), 7, Bjerge, Maane- dage (15 a: en halv Maaned). Den sidste Betegnelse svarer til et tocifret Tal begyndende med 1, og det samme kan ogsaa finde Sted inde i et paa lignende Maade sammensat Tal. Fremsigelsen af Tallet bliver hurtigere end vor, hvis ikke ogsaa vi ville nøjes med at sige de enkelte Cifres Navne i Orden». Den har derimod, den Svaghed, at samme Ciffer, her f. Ex. 7 og 8, faar for- skjellige Navne. Dette hænger imidlertid sammen med et Hjælpemiddel, som anvendtes til at bevare baade Tal og mathematiske Regler i Hukommelsen, nemlig at sætte dem paa Vers, et Middel, som vistnok stod i Forbindelse med Hinduernes poetiske Tilbøjeligheder, men ogsaa gjorde praktisk Nytte. Det anførte Exempel findes vel hos Brahmagupta, da Positionssystemet forlængst var kjendt; men efter