Matematikkens Historie I

2. Tal før og hos Inderne. 239 sin hele Beskaffenhed maa Benævnelsesmaaden, som forudsætter gamle vedtagne Navne paa de forskjellige Tal, være gammel. Da 0 mangler i det anførte Tal, kan endog selve Exemplet være gammelt. Hvad egentlig Talskrivning angaar, have vi alt be- mærket, at Brugen af de 9 Cifre findes i ældgamle Indskrifter. Til deraf at sammensætte større Tal kan man have benyttet en Fremgangsmaade, som indtil for kort Tid siden har holdt sig paa Ceylon. Den bestaar i, at man dels som Grækerne supplerer de 9 Cifre med særlige Tegn for 10, 20, 30 . . . 100 og dernæst for 1000, dels som Kineserne betegner et vist Antal Hundreder ved at sætte vedkommende Ciffer foran Tegnet for 100, eller man kan helt have fulgt Kinesernes Princip. Omtrent saaledes som disse bærer nemlig endnu Åryabhatta sig ad. Han benytter Konsonanterne til at udtrykke Cifrene og angiver ved en tilføjet Vokal, af hvilken decimal Enhed disse Antal skulle tages. Saaledes er g a — 3, gi = 30, gu — 30000 o. s. v. Derved opnaar han en hørlig Fremstilling af Tallene, som kan passe ind i Vers. De Fremgangsmaader, som Inderne brugte til Reg- ning, før det egentlige Positionssystem var gjort færdigt ved Indførelsen af Cifret 0, kunne godt have lignet dem, man anvendte, efter at det var kommen i Brug; thi den Talskrivning, som man havde, vil i hvert Fald have gjort det tydeligt, hvor mange der var af hver decimal Enhed. Umiddelbart kunne saadanne Fremgangsmaader hos de bevarede Forfattere have været brugte, hvor Be- tydningerne af de 9 Cifre, som man havde, angives ved deres Pladser i forud inddelte Rammer; thi i disse faar man slet ikke nogen nødvendig Brug for Tegnet 0.