Matematikkens Historie I

240 Den indiske Mathematik: Dette gjælder f. Ex. om følgende Form for Multiplikation af 12 . 735, som ogsaa anvendtes paa større Tal: 7 3 5 7 3 5 1 4 6 1 0 8 8 2 0 Produkterne af de enkelte Cifre ere saaledes delte i Enere og Tiere («Menter»), at der bag efter kun skal foretages Sammentælling i Retning af den ene Diagonal i de smaa Kvadrater. De til Positionssystemet knyttede Regneregler vare hos Inderne i Hovedsagen de samme, som bruges den Dag i Dag. Afvigelserne havde nærmest rent ydre Grunde. Saaledes havde man Regnetavler, der kun vare smaa i Forhold til de temmelig store Cifre, man for Tydeligheds Skyld maatte skrive; men disse lode sig let udslette og ombytte med andre. Af den sidste Grund var der intet til Hinder for at addere og multiplicere fra venstre til højre, idet man da stadig rettede de alt skrevne Cifre ved Tillæg af Menten. Ved Multiplikation med et flercifret Tal begyndte man, naar man var dygtig nok til at undvære en saa omstændelig Opskrivning som den nys anførte, med at multiplicere med det højst be- tydende Ciffer. Samtidig med, at man multiplicerede med det næstbetydende, kunde man da addere det der- ved fremkommende Partialprodukt til det alt dannede, og rette dette til den saaledes dannede Sum o. s. v. Foruden Multiplikator og Multiplikandus, hvilken sidste man stadig flyttede hen, saa dens Enere stode lige saa langt til højre, som Enerne i det Partialprodukt, der