Matematikkens Historie I
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1893
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 292
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246 Den indiske Mathematik:
Størrelser, træffe vi derfor hos Inderne Regning med
irrationale Tal. De kjende Reglerne for at give Brøker
rational Nævner og — som Euklid i geometrisk Form
— for at hæve dobbelt Irrationalitet. De vide endog, at
^16 4- ]/12Ö-+ ]/72”+ 1/6Ö4- ]/48“+ ]/24
= ]/ 2“ 4- 1/ J + ]/ K + i/"6,
et Exempel, som dog rimeligvis er lavet ved den om-
vendte Regning.
Ogsaa i en anden Henseende overskrede Inderne
de Grænser, som en forsigtig Græker maatte sætte sig.
Idet Grækerne ikke havde opstillet noget Begreb: negative
Størrelser, maatte de sørge for, at de Størrelser, som
sættes lige, sikkert ere positive, og hvis en stillet Op-
gave af sig selv førte til et negativt Resultat, maatte
ogsaa den Græker, som indsaa Betydningen heraf,
strax benytte denne Indsigt til at omdanne Opgavens
Form saaledes, at det blev om den tilsvarende positive
Størrelse der spurgtes. Den regnende Inder tog mere
Regningerne og deres Resultat, som de af sig selv
frembøde sig. De bekymrede sig ikke om, hvor vidt en
Størrelse paa den ene Side af Lighedstegnet, virkelig er
positiv eller negativ, og hvis selve den søgte Størrelse
blev negativ, have de vel ofte forkastet en saadan Rod,
men ogsaa ofte forstaaet at finde sig til Rette med den
ved at betegne den som Gjæld. De have ogsaa, om
end nærmest kun til Brug ved Behandlingen af de
enkelte Led i Regninger med flerledede Størrelser, op-
stillet Reglerne om Regninger med Størrelser med For-
tegn. I Forbindelse hermed staar det, at man indsaa,
at en Kvadratrod maa regnes med dobbelt Fortegn, og
at man derfor tillagde en Ligning af anden Grad to