Matematikkens Historie I

2. Ægyptere og Babyloniere. 11 Konstruktion af Pyramiderne eller i det mindste ved Bestemmelsen af deres Dimensioner synes man at have benyttes Størrelsen af Forholdet mellem Grundfladens halve Diagonal og en Sidelinie, altsaa det, vi kalde cosinus til Sideliniens Vinkel med Grundfladen. Naar iøvrigt endnu Demokritos paa en Tid, da den græske Geometri havde naaet en ikke ganske ringe Udvikling, som et Tegn paa sin egen Færdighed i geometriske Kon- struktioner kan anføre, at han heri end ikke overgaas af de ægyptiske Harpedonapter (Tovspændere), det er de Mænd, som under Iagttagelse af højtidelige Skikke skulde sørge for, at Tempelgrundene lagdes rigtig efter Solen, saa kan disses Dygtighed ikke have indskrænket sig til at gjælde saa simple Konstruktioner som dem, jeg her har nævnt. Medens det især var fra Ægypterne, at Grækerne fik Impulser til Dannelsen af Geometrien, den Del af Mathematiken, som de udviklede til størst Fuldkommen- hed, vare Babylonierne deres Læremestre i Astronomi og i Udførelsen af de dertil hørende Beregninger. Det er derfra, at den endnu brugelige Deling af Cirklen i Grader, Minuter og Sekunder efter et 60-Talsystem skriver sig. Delingen i 360° (=23.32 . 5) hænger maaske sam- men med en tidligere Ans'Iaaen af Aaret til 360 Dage. Den videre 60 Deling kan dels have sluttet sig hertil, dels bero paa Indsigt af Fordelen ved et Talsystem, hvori Grundtallet 22 . 3.5 ifølge sin Sammensætning ved de laveste Primtal indeholder en meget stor Del af de lavere Tal som Faktorer. Vidnesbyrd om kon- sekvent Brug af dette Talsystem har man fundet i Ind- skrifter, som indeholde Tabeller over Kvadrattallene indtil 602 og Kubiktallene indtil 323 skrevne i dette