Matematikkens Historie I

258 Middelalderen: men havde 9 forskjellige Mærker svarende til Tallene 1—9. Alt i alt stod hele denne Arv dog sikkert tilbage for den, som Ægypterne i sin Tid havde efterladt Grækerne. At der dog var Modtagelighed for Mathematiken baade i Klostrene og i de sydeuropæiske, navnlig de italienske Handelsstæder, viste sig, da den kom til Europa i en bedre Skikkelse. Dette skete gjennem Araberne, som dels havde erhvervet sig en rigtig Forstaaelse af den græske Mathematik og givet den en ny Udvikling, i hvilken den var lettere tilgængelig end i de opbevarede gamle græske Skrifter, dels i rigt Maal dermed havde forbundet indisk Regnekunst. Det tog vel nogen Tid for Europæerne, efterat de gjennem Korstogene og i Spanien og paa Sicilien vare komne i Forbindelse med Araberne, at tilegne sig disses og derigjennem en Del af den græske og indiske Mathematik og Regnekunst. Under denne Tilegnelse forberedtes dog det Gjennembrud for en ny og rask Udvikling af Mathematiken, der i det 16. Aarhundrede faldt sammen med de store Fremskridt, som i andre Retninger betegne Begyndelsen af den nyere Tid. Af det her sagte fremgaar det, at den tidligste og betydeligste Del af den mathematiske Udvikling i Middel- alderen foregik hos Araberne. Hvad angaar de ydre Betingelser for denne Udvikling, skal jeg først minde om den rivende Fart, hvormed Arabernes Erobringer og dermed Muhammedanismen udbredte sig over vidt- strakte Egne. Disses oprindelige Beboere bleve ved An- tagelsen af denne Religion snart regnede lige med Araberne, og de mange Lande bragtes derved i For- bindelse med hverandre. Til disse Lande hørte Ægypten, Geometriens gamle Vugge, med Alexandrien, hvor den senere naaede sin højeste Blomstring og længst Tid