Matematikkens Historie I

1. Almindelig Indledning. 259 vedblev at give virkelige Livstegn fra sig. Dertil hørte ogsaa andre Lande, som vare beboede af Grækere eller paavirkede af græsk Kultur. Araberne oversvømmede ligeledes de Egne, som i sin Tid havde været Sæde for de babyloniske og chaldæiske Astronomer. De trængte endvidere frem til Indien og kom derved i nærmere Berøring med den indiske Regnekunst, end Grækerne i Alexandria havde været. At der saaledes frembød sig gunstige Lejligheder til at tilegne sig hele den da existerende Mathematik, var dog ikke nok. Vi have jo set, at den græske Videnskab længe havde været en død Skat for Grækerne selv, og at Romerne, der havde haft den samme Lej- lighed som nu Araberne til at faa Del i den græske Mathematik, tilmed paa et Tidspunkt, da den endnu kun havde mistet lidet af sin oprindelige Friskhed, ikke havde forstaaet at. benytte denne Lejlighed. Maaske var Romernes ejendommelige Kultur trods sin Begræns- ning for betydelig til at gjøre dem til saa duelige Elever overfor de vanskeligere Dele af den græske Videnskab, særlig Mathematiken, som paa den ene Side Folke- vandringens Folk bleve det overfor den Kultur, de kunde modtage gjennem Romerne, og som paa den anden Side nu et i Kulturen saa nyt Folk som Araberne viste sig at blive overfor Levningerne af den græske Kultur. Det var ikke alle arabiske Herskere, der viste sig saa fjendtlige mod Videnskaben, som Profetens anden Efterfølger 'Omar var det, selv om den væsentligste Ødelæggelse af Bibliotheket i Alexandria er foregaaet før hans og Arabernes Tid. Der opstod tvertimod paa forskjellige Tider og Steder Rækker af Fyrster, som satte en Ære i at fremme Videnskaben og mente, at de netop derved forøgede deres egen Anseelse. Af disse skulle her kun nævnes den Række Kaliffer, Ab- 17*