Matematikkens Historie I

261 2. Arabernes Arithmetik og Algebra. Jeg har ønsket — blandt andet ved Sammenligning med Romerne — at fremhæve Værdien og Omfanget af Arabernes mathematiske Arbejder, for at man ikke skal drage nedsættende Slutninger af de forholdsvis faa positive Resultater, som de have naaet. ud over, hvad Grækerne allerede vidste. Denne sidste Omstændighed er imidlertid en Grund ti], at vi her ikke kunne be- skjæftige os saa meget, med Araberne, som deres Ar- bejders Omfang ellers kunde synes at kræve. Vi ville vel komme til at nævne de betydeligste mathematiske Forfattere, men mere som Exempler paa, i hvilke Ret- ninger Araberne i det hele arbejdede, end som Led i en sammenhængende Fremstilling af den arabiske Mathe- matik og dens Udvikling. Den Tid ligger os imidlertid ikke fjernt, da man, af Mangel paa rigtig Opfattelse af de opbevarede græske Forfattere og paa Kjendskab til den indiske Mathematik, gav Araberne Æren for den af hine grundlagte Algebra og for disses Regnekunst.- Denne Forestilling har endog faaet et blivende Udtryk i Navnet Algebra og i en anden mathematisk Benævnelse, Algorithme, som i lang Tid brugtes om den til Positionssystemet knyttede Talregning, men nu er udvidet til at bruges om ethvert System af Betegnelser og Opstillinger, som tilstede en mekanisk Udregning efter bestemte Regler. Begge disse Benævnelser skrive sig fra Navnet paa en enkelt Mand og paa et af hans Værker, og med Brugen af dem har været forbunden en Forestilling om, at det er ham, hvem Algebraen og den nu brugelige Talregning først skyldes. Denne Mand er Muhammed ibn Musa Alchwa-