Matematikkens Historie I
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1893
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 292
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
270
Middelalderen:
Betydning Alkarchi formodentlig ogsaa nok vilde ved-
kjende sig, er altsaa fuldkommen græsk.
Hvad angaar Beregning af Rodstørrelser, viser
Alchaijåmi hen til Indernes Kvadratrods- og Kubik-
rodsuddragninger, og han tilføjer, at han selv andensteds
— men da i et ukjendt Værk — har givet Regler for
Uddragning af Rødder med en hvilkensomhelst Exponent.
Dertil maa han sikkert have brugt Binomialkoefficienterne
for hel Exponent, og han maa altsaa have kjendt Reg-
lerne for disse Koefficienters Dannelse. Han siger, at
han kun har vist disse Roduddragninger arithmetisk.
De havde da ogsaa for ham kun Gyldighed, naar de
kunne udføres med Nøjagtighed. Uden det har han jo
ifølge det foregaaende endog kun antydet deres virkelige
Betydning. Det er imidlertid klart, at de saavel som
Kvadratrods- og Kubikrodsuddragning ogsaa kunne bruges
til tilnærmet Beregning af irrationale Rødder. Som
Exempel paa Beskjæftigelse med tilnærmet Roduddragning
kunne vi iøvrigt nævne, at Alkarchi for ]/’a2 4- r,
naar a er det nærmest lavere hele Tal, angiver a -I------
2 a -j- 1
som en yderligere Tilnærmelse. Dette er den Værdi,
som faas, naar man anvender regula duorum falsorum
eller Interpolation mellem a og a -j- 1.
Hvor forskjellig den her omtalte Beskjæftigelse med
Rodstørrelser end er hos Alkarchi og Alchaijåmi,
maatte den dog bidrage til hos Araberne at drage et
Problem frem, som var blevet noget skjult ved den
græske Behandlingsmaade, nemlig Løsningen af Tredie-
gradsligningen ved Kubik- og Kvadtatrødder. Have
Grækerne end muligvis i ældre Tider beskjæftiget sig
med denne Opgave, maatte den tabe noget af sin Interesse
derved, at man direkte kunde løse Tredjegradsligninger
ved de selv samme geometriske Midler, som alligevel