Matematikkens Historie I
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1893
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 292
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2. Arabernes Arithmetik og Algebra.
275
Alkåschi summerer Rækken l4 + 24 34---\-r±.
Han siger, at den er
(1-J-2-P •••r) —1
5
+ (t + 2+ l2+22+-r*
3. Arabernes Trigonometri.
Et Omraade, hvor man maatte komme til at skylde
Araberne med deres Fortrolighed med græsk Geometri
og indisk Regnekunst mere omfattende Fremskridt, er
den beregnende Geometri eller Trigonometrien, som
vi saa meget mere kunne kalde den nu. idet Araberne
som Inderne brugte Sinustabeller i Stedet for Ptole-
maios’ Kordetavler. Da Navnet sinus ogsaa for saa
vidt har indisk Oprindelse, som det er en rigtig latinsk
Oversættelse af et arabisk Ord, der er fremkommet
ved en Fordrejelse af det indiske Ord for sinus, kunne
Inderne vel have givet Anledning til denne Ændring;
men det er ikke væsentlig af dem, at Araberne have
lært Trigonometri. Ændringen er netop udtrykkelig
indført af Astronomen Albattani som en Lettelse i de
fra Almagest kjendte Beregningsmaader.
Ved Tavleberegningen kom det nu særlig an paa at
finde sin 1° eller sin som jo ikke kunne findes
ved kvadratiske Ligninger. Vi have nys set. en af en
senere Forfatter benyttet nummerisk Løsning af den
dertil tjenende Trediegradsligning. Tidligere anvendte
man saavel her som senere til Beregning af sin 10'
en Interpolation mellem saadanne sinus, som kunde
udtrykkes ved Kvadratrødder, af væsentlig samme Art
som den, hvorved Ptolemaios fandt Korden til 1°.
En saadan benytter f. Ex. den store Astronom og
Mathematiker Abül Wafå i sidste. Halvdel af det
18*