Matematikkens Historie I

3. Arabernes Trigonometri. 277 iøvrigt blot bemærke, at den arithmetisk-algebraiske Be- handling mere end hos de tidligere østarabiske Forfattere frigjorde sig fra de fra Grækerne hidrørende geometriske Former. Hermed forbandt sig nogle Udvidelser af Brugen af mathematiske Tegn, saaledes Indførelse af et Kvadrat- rodstegn. Ærbødigheden for de græske Forfattere ved- blev dog ogsaa hos Vestaraberne, saaledes at det er ved dem, at • man i Europa lærte disse Forfattere at kjende, om end betydelig langsommere, end man vilde have gjort ved at have Østaraberne til Lærere. Til Gjengjæld kom Regning, Arithmetik og Algebra til Europa i lettere tilgængelige Former. Højest Forestilling om Vestarabernes Mathematik faar man gjennem deres første store europæiske Lærling Leonardo fra Pisa; thi hvor stort et mathematisk Geni denne end selv var, vidner Omfanget af hans Kundskaber ogsaa om hans Læreres Dygtighed, omfattende Viden og store Kjendskab til den ældre arabiske og derigjennem ogsaa til den græske Mathematik. 4, Mathematikens første Gjenopvaagnen i Europa, Det kan ikke ligge i vor Plan her at beskjæftige os med Enkeltheder i den beskedne Udvikling, som den fra Romerne modtagne Regning paa Abacus fik i Klost- rene, eller med de Veje, ad hvilke andre Regnemidler og en bedre Mathematik end den fra Romerne opbevarede trængte ind i Europa fra Araberne. Naar vi nu skulle omtale den største europæiske Mathematiker i Middel- alderen, Leonardo af Pisa, omtrent Aar 12C3, maa vi dog for at give ham den rette Baggrund berøre, hvor vidt man paa hans Tid ellers var kommen i Europa. Der forelaa den Gang Oversættelser fra Arabisk af Regne-