Matematikkens Historie I

4. Mathematikens Gjenopvaagnen i Europa. 283 stemmelse af de successive Sexagesimalbrøker i en Kvadratrod. Det er for nylig eftervist, at den forelagte Ligning er valgt saaledes, at man ved under Regningen at bruge Sexagesimalbrøker og ved et nogenlunde behændigt Valg af de successive Korrektioner forholdsvis meget hurtig naar til den angivne Værdi med sin lille Af- vigelse fra det nøjagtige. Efter den sidste Bemærkning maa Leonardo maaske dele Æren for den store Tilnærmelse med den, som har stillet Opgaven. Det er muligt, at ogsaa dette er Leonardo, som i Anledning af den festlige Præsentation for Kejseren kan have inspireret Mag. Johannes; men denne, der selv var fra Sicilien og var knyttet til den for arabisk Videnskab interesserede Kejser, kan ogsaa have Opgaven fra arabiske Mathematikere. Idet ogsaa Leonardo var en Discipel af Araberne, ses det, at disse nu havde bragt den mathematiske Videnskab saa- vidt, at Udregningen af en saa fin Tilnærmelsesværdi ikke oversteg en fremragende Regners Kræfter. Det Exempel paa en lignende Tilnærmelse, som man har fundet hos en arabisk Forfatter (S. 272), er et Par Hundredaar yngre. At Leonardo fra Pisa paa en klar Maade havde fremsat det vigtigste og tilgængeligste af den da hos Araberne foreliggende Mathematik, var ikke det samme, som at den nu var bragt i deres Besiddelse, som der- efter i Europa gave sig af med denne Videnskab. Bog- trykkerkunsten existerede ikke, og der var ikke saa levende Forbindelse mellem Bragets Dyrkere som fordum mellem de vidt spredte Grækere. Den daværende lærde Stand, Gejstligheden, navnlig visse Munkeordener og nu de af disse Kredse efterhaanden opstaaende Universiteter strakte vel deres Forbindelser ud over Landene; men