Matematikkens Historie I

4. Mathematikens Gjenopvaagnen i Europa. 285 geometrisk Arbejdo om Trekanter, hvor han pa.a. Grundlag af Euklid foretager adskillige selvstændige geometriske Undersøgelser. Staa nu end navnlig den her omtalte Arithmetik og Algebra betydelig tilbage for Leonardo’s «Liber abaci», vidne de dog om, at man ogsaa i de lærde Kredse arbejdede paa Tilegnelse og en selvstændig Bearbejdelse af Mathematiken. Dette Arbejde fortsattes paa mange Steder. Det forbandtes med fortsatte Oversættelser fra Arabisk, senere ogsaa fra Græsk. Leonardo s Skrifter udøvede vel ogsaa nogen Indflydelse, dels i selve Noid- italien, hvor det var, at en ny, frem bringende Mathe- matik brød frem 300 Aar senere, dels efterhaanden i denne Mellemtid ogsaa andre Steder. Vi skulle dog ikke her følge den mellemliggende Udvikling, men kun give enkelte Exempler paa virkelige Fremskridt. Vi skulle saaledes fra det 14. Aarhundrede nævne to Arbejder af Franskmanden Nicole Oresme. Det ene er hans Tractatus de latiiudinibus formarum.. Overført paa Planen betegne Ordene Bredde og Længde her det samme som ellers paa Kuglen, altsaa retvinklede Koordinater. Benævnelserne blive særlig forstaaelige derved, at Koordinaterne afsættes indenfor et Rektangel, hvis største Udstrækning gaar i Retning af Abscisserne (Længderne). Paa denne Figur fremstilles den for- skjellige Styrke af et foranderligt Naturfænomen f. Ex. af Varmen som Ordinater (Bredder) med de tilsvarende Tider som Abscisser (Længder). Der gives saaledes en grafisk Fremstilling ved en Kurve af Varmens Variation i Tiden, og det fortjener at bemærkes, at allerede Oresme har iagttaget, at Variationen er svagest i Nærheden af Maxima og Minima. Det ses, at Anven- delsen af Koordinater her er af en anden Natur end hos de gamle Grækere, til hvilke han dog synes at