Matematikkens Historie I

286 Middelalderen: henvise, men til hvis exakte, geometrisk-algebraiske Brug af Koordinater til Studiet af Keglesnit og Løs- ninger af Opgaver han næppe hverken direkte eller gjennem Araberne har haft noget indgaaende Kjendskab. I den anden Bog af Oresme, som har Titlen Algo- r is mus proportionum, skulle vi især nævne Indførelsen af Potenser med bruden Exponent og de simp- leste Regler for Regning med disse. Oresme bruger ogsaa en særegen Betegnelse for Potenser. , 4 li skriver han omtrent saaledes [1^1] 4, hvor Bogstavet p betegner «proportion Forhold. Rødderne for disse Potenser ere nemlig Forhold, idet Euklids exakte Proportionslære lægges til Grund, og Potenser med hel Exponent ere dannede som sammensatte Forhold. Endog Dannelsen af en Potens med bruden Exponent ad denne Vej har et Forbillede hos de gamle, idet Archimedes viser, at Forholdet mellem det større og mindre Afsnit, hvori en Kugle deles ved en Plan, er større end Forholdet mellem de krumme Overflader taget halvanden Gang o: end dette Forhold i Potensen f. Ved at udvide Reglerne for Regning med Potenser af samme Rod og med hel Exponent til Potenser med bruden Exponent bliver Oresmes Arbejde en Forløber for Logarithmeregning. Det først nævnte Værk af Oresme udgaves ad- skillige Gange efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse og har vistnok været, ret udbredt, ogsaa før denne. Det sidste, saavelsom det af Chuquet, som vi nu skulle omtale, ere derimod først nylig aftrykte af historisk Interesse, og de synes ikke at have faaet ret megen Indflydelse. Saaledes røber Chuquet, der paa anden Maade end hans Landsmand Oresme 100 Aar tidligere forbereder Logarithmeregningen, intet Kjendskab til dennes Arbejde. Begge Arbejder fortjene dog her Om- tale som Vidnesbyrd om, hvad dygtige Mænd under de