Matematikkens Historie I

288 Middelalderen: og hans Regneregler viste, at han ikke var uden For- staaelse af Overensstemmelsen mellem disse Størrelser. Chuquet lader denne Overensstemmelse træde frem i selve Betegnelsen, idet Exponenterne til de forskjellige Potenser af den ubekj endte betegnes ved et Exponenttegn føjet til den Talkoefficient, hvormed denne Potens skal multipliceres. Denne Exponent kan være positiv, Nul eller negativ, hvilket sidste betegnes ved Tilføjelse af m. Saalédes betegner 7 1 * 3m det, som vi nu skrive lx~?\ Idet Chuquet tillige har en Betegnelse for n’te Rod (dog kun for bestemte Værdier af ri) samt Tegnene p og m for vort 4- °g —i ses det, at han er i Stand til at give en ret overskuelig Fremstilling af Ligninger og derved ogsaa af de Omdannelser af disse, som man hidtil havde ucltrykt i Ord. Naar Chuquet, som vi have set, ikke frygter for at indføre negative Størrelser i sine Exponenter, kan det ikke undre, at han rolig finder sig i, at Ligninger faa negative Løsninger, og forstaar at forklare det. At. en af hans Opgaver i Virkeligheden faar imaginære Løsninger, synes derimod kun at bero paa en Fejl- tagelse. Idet vi forbigaa Chuquet’s gode Behandling af Emner, som vi ogsaa have set tidHgere Mathematiker© magte, skal det her endnu kun nævnes, at han bruger og gjør Fordring paa selv at have fundet den bekj endte Regel til Dannelse af simple mellemliggende Størrelser 1 mellem to bekjendte ~ og Den bruges til Dannelse af nye Forsøgsværdier til nøjagtigere Løsning af en Ligning med en Rod mellem og ■—. c»i o 2 Saadanne nye Fremskridt som dem, vi her have