Matematikkens Historie I

4. Mathematikens Gjenopvaagnen i Europa. 289 omtalt, træffe vi ikke i en Bog, som skyldes Chuquet’s samtidige Luca Paciuolo, og som blev trykt i Venedig 14-94 og har Titlen Summa de Arithmetica Geometria Proportions et Proportionalita. Den bringer væsentlig kun, hvad der tidligere var bragt til Veje, og meget er ikke saa klart og nøjagtig fremsat som tidligere f. Ex. af Leonardo fra Pisa; men den bringer det i stor Maale- stok og anvendt paa talrige theoretiske og praktiske Exempler. Og Hovedsagen er, at denne trykte Bog blev udbredt og var i Hænderne paa de forskjellige Mænd, som i den nærmeste Tid skulde føre navnlig Algebraen videre. Disse havde saaledes nu et fælles Udgangspunkt og derved et godt Middel til at forstaa hverandre og arbejde sammen. Medens vi her paa Arithmetikens og Algebraens Omraade væsentlig kun se Forberedelser til de store Fremskridt, som den nærmest følgende Tid skulde bringe, træffe vi endnu i den her omhandlede Tid en Mand, der paa et andet Omraade selv er med til at bringe saa- danne Fremskridt, som i Modsætning til Chuquets fik blivende Betydning. Det er Tyskeren Johannes Müller, sædvanlig kaldet Regiomontanus. Han er født 1436 og var Discipel af Peurbach, Professor i Wien, som har store Fortjenester af Indførelsen af Ptolemaios’ og Arabernes Trigonometri i Europa. Regiomontanus førte et meget bevæget Liv og opholdt sig snart i Italien, snart i Tyskland og Ungarn, og allerede i en Alder af 40 Aar standsede Døden hans efter en stor Maalestok anlagte mathematiske og astronomiske Virk- somhed. Hans Omflakken virkede dog ikke alene for- styrrende, men bragte ham tillige i Berøring med mange Astronomer og Mathematiker©, og i Italien havde han Lejlighed til at lære Græsk, særlig med det Formaal at fortsætte Peurbachs Udgave af Ptolemaios’ Almagest. 19