Matematikkens Historie I

292 Middelalderen: Mathematikens Gjenopvaagnen i Europa. Form, og den analytiske Geometri fremstod. .Des- uden gik man langt videre end de gamle i stereometrisk Behandling af Keglesnittene. Man studerede Archi- medes’ statiske Arbejder og skabte selv Dynamiken, Fra Studiet af Diofant kom man gjennem helt nye Undersøgelser til de mærkeligste taltheoretiske Sæt- ninger. Studiet af Archimedes’ infinitesimale Under- søgelser bragte til i stigende Omfang selv at foretage lignende og at udvikle de dertil tjenende Methoder saa- ledes, at man ved Slutningen af det 17. Aarhundrecle besad en Infinitesimalregning. De i Slutningen af Middelalderen omtalte Tilløb førte til en virkelig Brug af Logarithmer. Dette skal siges allerede her ved Enden af vor Skildring af Mathematikens Historie i Oldtiden og Middel- alderen. Man vil da forstaa, at Grunden til, at vi have dvælet saalænge særlig ved den græske Oldtid, ikke blot er den store Interesse, den har i og for sig og som Léd i den Kundskabsmasse, der nu engang var naaet ved Middelalderens Slutning, men tillige som den Kilde, hvoraf man derefter vedblev at øse rige Impulser, paa samme Tid som man havde lært at bearbejde disse Impulser- selv og saaledes frembringe noget virkelig nyt.