Matematikkens Historie I

1. Historisk Overblik. 21 fandt Sted mellem de adspredte Grækere, dels de mange Krige og politiske Uroligheder,- som joge fremragende Mænd fra Sted til Sted. Under lignende Uroligheder have ogsaa de virket, som have kunnet blive paa samme Sted, saaledes navnlig i Athen. Samtidig ville Mathe- matikerne have haft mange Kampe at bestaa saavel indbyrdes som med Sofister og Filosofer. Under disse Forhold er det, at Mathematiken dels vandt saa stor Udbredelse til mange Egne og til alle Videnskabsdyrkere, dels at den omgjordede sig med de sikre Forskansninger i Bevisførelse og Fremstillingsform, som vi den Dag i Dag saa højlig beundre. Ja i Bevis- førelsen kunne vi i Reglen intet bedre gj.øre end at efterligne dem; men om Fremstillingsformen maa det siges, at Sikkerheden i den Grad var vunden paa Til- gængelighedens Bekostning, at den senere hen fik sin Del i Skylden for, at det høje Standpunkt ikke kunde bevares, saa snart som den mundtlige Tradition tabtes, og at den fulde Forstaaélse af de græske Mathematikers Dybsindighed først har kunnet gjenerhverves i den nyere Tid, efterhaanden som selve Mathematiken, om end be- standig under nogen Paavirkning af den græske Mathe- matik, atter hævede sig til samme Højde paa de af Grækerne behandlede Omraader. Den omtalte Nedgang begyndte dog ingenlunde for Mathematikens Vedkommende, saaledes som det var Tilfældet med Digtekunst, Veltalenhedskunst og andre Kunster, samt med Filosofien, da de ydre Vilkaar saa væsentlig forandredes ved Alexander den Stores Død. Da indtraadte tvertimod Mathematikens rigeste Blomstring. Som bekjendt overtog ved Delingen Ptolemaios, Søn af Lagos, Ægypten med den nyanlagte Stad Alexandria, og han og hans Efterfølgere gjorde denne ikke blot til det vigtigste Handelscentrum, men ogsaa til et. videnskabe-