Matematikkens Historie I

20 Den græske Mathematik: hen til de af Aristoteles opstillede logiske Former. Det Materiale, hvorom disse sidste paa den simpleste og nøjagtigste Maade have sluttet sig, er nemlig netop Mathematiken. De have da ogsaa sikkert netop udviklet sig igjennem den Brug, Mathematikerne have gjort deraf, og have indeholdt en Del af det Udbytte, som Filo- sofien har høstet af det her skildrede Samarbejde med Mathematiken. Naar vi i det følgende ikke blot ville skildre det Standpunkt, som var opnaaet, under ét, men ogsaa kunne gjøre Rede for, hvad der skyldes de enkelte, og hvorledes Ideerne efterhaanden have knyttet sig til hinanden, bygge vi dels paa de senere Forfatteres spredte Oplysninger herom, dels paa en Mathematik- historiker fra Slutningen af selve den her omtalte Periode, Peripatetikeren Eud em o s fra Rhodos. Vel besidde vi heller ikke hans Værk, men vigtige Uddrag deraf ere opbevarede ved senere Forfattere. Det er ad denne Vej, altsaa paa tredie Haand, at vi kjende det for- nævnte Brudstykke af Hippokrates fra Chios. Det er et uroligt Indtryk, vi have faaet ved at be- tragte de forløbne tre Aarhundreder. Mathematiken begynder paa Lilleasiens Kyst. Derefter tiltrækker Ud- viklingen i Syditalien sig især vor Opmærksomhed. Dernæst trækker Athen ved sin hele aandelige Over- legenhed ogsaa Mathematikerne til sig. Der er dog sikkert vedblivende arbejdet ogsaa andensteds f. Ex. i Syditalien, hvor halvandet Hundrede Aar efter Archytas Grækernes største Mathematiker, Archimedes, skulde fremstaa; men med Athens hele aandelige Overherre- dømme fulgte ogsaa, at de til Athen knyttede Mathe- matikeres Arbejde er bedst erindret. Den store Spred- ning af det mathematiske Arbejde i den her omtalte Tid skyldtes dels de levende Handelsforbindelser, som