Matematikkens Historie I

Forfatter: H. G. Zeuthen

År: 1893

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 292

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
1. Historisk Overblik. 19 Tid samledes i den blomstrende Handelsstad Kyzikos ved Marmarahavet om den som Læge, Astronom og Mathematiker højt ansete Eudoxos fra Knidos. Som ung gjæstede han baade Syditalien og Ægypten. Det sidste Sted har der næppe den Gang været mere Geo- metri at lære for en græsk Mathematiker. Eudoxos har derimod som Astronom haft megen Brag for Ægypternes ældgamle Observationer. Disse har han ogsaa forstaaet at benytte; han har nemlig netop For- tjenesten af kun at grunde Astronomien paa Observation og geometriske Undersøgelser med Udelukkelse af Stjerne- tyder) og tomme Spekulationer. I Syditalien studerede han Medicin og Geometri, den sidste særlig hos Ar- ch yt as. Stifternes fælles Forbindelse med Pythagoræerne har vistnok været en god Betingelse for Samarbejdet mellem de Skoler, der sluttede sig til Platon og Eu- doxos, et Samarbejde, der vel ogsaa førtes under Form af Stridigheder. Forbindelsen mellem de to Skoler i Athen og Kyzikos tilvejebragtes ikke blot ad de tilfældige Veje, hvortil den levende Handel mellem de to Byer kunde give Anledning; men Eudoxos har besøgt Athen sammen med sine Disciple, som da have hørt Platons Foredrag, og af hvilke flere siges i Filosofien at have sluttet sig til Platon. De mest bekjendte af Eudoxos’ Disciple vare Brødrene Menaichmos og Deinostratos. Af disse skal Menaichmos i filosofisk Tilslutning til Platon have skrevet om Staten. Hvilke Resultater der nu ere opnaaede i de tre her omtalte Aarhundreder, og hvilke Former for Beviser og Fremstilling der have udviklet sig, kan man vide ret god Besked om ved at se, hvad der forelaa ved Begyndelsen af den paafølgende, alexanclrinske Periode, ved at se af hvilke Sætninger Platon gjør Brug i sine Dialoger, og ved at se 2*