Matematikkens Historie I
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1893
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 292
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1. Historisk Overblik.
19
Tid samledes i den blomstrende Handelsstad Kyzikos
ved Marmarahavet om den som Læge, Astronom og
Mathematiker højt ansete Eudoxos fra Knidos. Som
ung gjæstede han baade Syditalien og Ægypten. Det
sidste Sted har der næppe den Gang været mere Geo-
metri at lære for en græsk Mathematiker. Eudoxos
har derimod som Astronom haft megen Brag for
Ægypternes ældgamle Observationer. Disse har han
ogsaa forstaaet at benytte; han har nemlig netop For-
tjenesten af kun at grunde Astronomien paa Observation
og geometriske Undersøgelser med Udelukkelse af Stjerne-
tyder) og tomme Spekulationer. I Syditalien studerede
han Medicin og Geometri, den sidste særlig hos Ar-
ch yt as.
Stifternes fælles Forbindelse med Pythagoræerne
har vistnok været en god Betingelse for Samarbejdet
mellem de Skoler, der sluttede sig til Platon og Eu-
doxos, et Samarbejde, der vel ogsaa førtes under Form
af Stridigheder. Forbindelsen mellem de to Skoler i
Athen og Kyzikos tilvejebragtes ikke blot ad de tilfældige
Veje, hvortil den levende Handel mellem de to Byer
kunde give Anledning; men Eudoxos har besøgt Athen
sammen med sine Disciple, som da have hørt Platons
Foredrag, og af hvilke flere siges i Filosofien at have
sluttet sig til Platon. De mest bekjendte af Eudoxos’
Disciple vare Brødrene Menaichmos og Deinostratos.
Af disse skal Menaichmos i filosofisk Tilslutning til
Platon have skrevet om Staten.
Hvilke Resultater der nu ere opnaaede i de tre her
omtalte Aarhundreder, og hvilke Former for Beviser og
Fremstilling der have udviklet sig, kan man vide ret god
Besked om ved at se, hvad der forelaa ved Begyndelsen af
den paafølgende, alexanclrinske Periode, ved at se af hvilke
Sætninger Platon gjør Brug i sine Dialoger, og ved at se
2*