Matematikkens Historie I

18 Den græske Mathematik: det i hvert Tilfælde af den største Betydning for Mathe- matikens Fremme, at den af Sokrates’ Disciple, som fremfor nogen anden blev Bærer af den aandelige Ud- vikling og drog lærelystne Mennesker fra Grækernes Lande og Kolonier til Athen, havde stor Interesse for Mathematiken og for dens videre Udvikling. Er det end kun en Legende, at han over Indgangen til Akademiet skrev: «/zjydag ayso^£TQT]To<; eiohm» o: ingen, som ikke kan Geometri, træde herind, saa vise selve hans Ar- bejder, at han betragter nogen geometrisk Fordannelse som Forudsætning for Indtrængen i Filosofien. Det er saaledes fra den Brug, der gjøres af de fem regulære Polyedre i en af hans Dialoger, at disse have faaet Navnet de platoniske Legemer. Ogsaa den næste store Filosof Aristoteles, der har givet sig meget af med Naturvidenskaberne, lægger Interesse for Mathematiken for Dagen uden dog paa noget Punkt selv at vise nogen særlig mathematisk Indsigt. De to Mænds Stilling til Faget var en saadan, at Mathe matikerne kunde finde Plads indenfor Datidens viden- skabelige Lav, Platons akademiske og Aristoteles’ peripatetiske Skole og i dem arbejde sammen med og finde Forstaaelse hos andre Videnskabsdyrkere, og at Mathematiken og Filosofien gjensidig kunde give og mod- tage Impulser dels gjennem fredelige Forhandlinger, dels gjennem Brydninger. Mathematiken blev derved dels Led i den høje græske Dannelse, dels er den Skikkelse, som den netop vandt i denne Tid, i høj Grad kommen til at bære Præget af at have udformet sig i Kredse af fint dannede og med Hensyn til Udtrykkets Korrekthed fordringsfulde Tænkere. Af mere direkte Betydning for Mathematikens Ud- vikling end disse berømte filosofiske Skoler var dog en mathematisk-naturvidenskabelig Skole, som paa Platons