Matematikkens Historie I

22 Den græske Mathematik: ligt Midtpunkt af første Rang. Under ham og hans nærmeste Efterfølgere, der ogsaa bare Navnet Ptole- maios, oprettedes Museion, hvor lærde Mænd uden Bekymring for Udkommet kunde dyrke Videnskaben. Ptolemaierne grundlagde og forøgede det alexandrinske Bibliothek, hvori efterhaanden samledes Afskrifter af alle de græske Arbejder af Betydenhed, som kunde opdrives. Som paa et moderne Universitet samledes de videlystne græske Ynglinge i Alexandria og modtoge Undervisning af de derværende Videnskabsmænd, især i Grammatik og Mathematik. Disse Forhold kunde kun være gavnlige for Mathe- matiken, som trængte til Ro, dels for at samle de mange spredte indvundne Resultater i faste Systemer, dels for- ret at benytte de alt vundne frugtbare Synsmaacler til at hæve sig til langt større Højder, end den hidtil havde naaet. Ro behøvedes til den fortsatte mundtlige Under- visning, uden hvilken den Form, hvorved Pålidelig- heden sikredes i de større skriftlige Fremstillinger, vilde gjøre disse lidet tilgængelige. Da Mathematiken nu var voxet op til en selvstændig Videnskab, krævedes der endvidere mathematiske Fagmænd, som ikke bestandig behøvede at forhandle om deres Fag med Filosofferne og selv at dyrke Filosofien. En saadan Fagdeling hos de alexandrinske Lærde hindrede dog ikke, at samme Mand kunde dyrke flere Fag. Dette var saaledes Til- fældet med Erath ostenes fra Kyrene, der virkede i den sidste Halvdel af det 3die Aarhundrede og en Tid lang forestod det alexandrinske Bibliothek. Foruden Filosofi og Sprogvidenskab dyrkede han Geografi — ja den højere Geodæsi, idet han foretog den første Grad- maaling — samt Kronologi og Mathematik. Han naaede ret vidt i disse forskjellige Fag, hvis specielle Dyrkere dog fandt Lejlighed til at kritisere hans Arbejder og