Matematikkens Historie I

1. Historisk Overblik. 23 have kaldt ham Polyhistor Beta eller Polyhistor Nr. 2 for at betegne, at han ikke naaede den første Rang i nogen enkelt Retning. Den Ro, som undtes Mathe- matikerne i Alexandria kunde dog ogsaa have sine Farer, f. Ex. for Selvforgudelse eller Kammeraderier, og det var derfor næppe til Skade, at den største af den alexandrinske Tids Mathematikere, Archimedes, ikke levede i Alexandria men i Syrakus. Derfra sendte han efterhaanden saavel sine færdige Arbejder som fore- løbige Resultater ti] Alexandria, og da visse Mathe- matikere her vilde tilegne sig nogle af disse sidste ved bagefter at bevise dem, straffede han dem en Gang ved at oversende nogle urigtige Resultater — som han ogsaa fik dem til at bevise. Archimedes’ Ophold udenfor Alexandria har iøvrigt medført den for vort Kjendskab til hans Arbejder gavnlige Omstændighed, at han maatte affatte skriftlig meget, som man i Alex- andria vilde have nøjedes med at meddele mundtlig til sine Omgangsfæller og Disciple, eller dog kun affatte i i en for disse bestemt Skikkelse. De Mathematikere fra denne Periode, fra hvem der er efterladt os betydelige rent mathematiske (geometriske) Værker, og som sikkert ogsaa ragede højt op mellem de andre dygtige Mathematikere, som levede paa den Tid, ere Euklid omtrent 300 f. Chr., Archimedes f 212, Apollonios omtr. 200. Fra Euklid, om hvis personlige Liv i Alexandria man ikke véd meget, have vi foruden hans alt nævnte Elementer et andet elementært Skrift, som sædvanlig kaldes med det latinske Navn «Data». I det mindste delvis kjender man et Skrift om Figurers Deling, et astronomisk Skrift, Fainomena, og med større eller mindre Ret tillægges ham nogle optiske Arbejder (rettere vedrørende Perspektivlærens aller første Elementer).