Matematikkens Historie I
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1893
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 292
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7. Cirklens Kvadratur.
63
maanen afskjæres mellem den større Bue til Korden
a ]/3 og en Bue paa samme Korde, ligedannet med den
paa Siden a. Det vises, at Halvmaanen bliver ügestor
med Trapezet.
Hippo krates har endnu konstrueret en tredie
Halvmaane, som kan kvadreres. I Beretningen om
denne skal jeg begynde med en paa enkelte moderne
Omskrivninger (saasom r ]/f) nær, ligefrem Gjengivelse
af Eudemos’ Referat.1 «Der er givet en Cirkel med
Diameteren A B (= 2 r) og Centrum K. Linien C D
staar vinkelret paa Midten af K B. Mellem denne
Perpendikulær og Cirkelperiferien indskydes en Linie
E Z af Længde r ]/|, som forlænget gaar gjennem B.
E El trækkes parallelt med A B. Linierne K E og K Z
drages, af hvilke den sidste forlænget skjærer E D i EL.
Træk endelig B H og Forlængelsen B Z af E Z. B EL vil
være lig E K, og en Cirkel kan omskrives om Trapezet
E KB EL. Ligeledes lægges en Cirkelbue gjennem E, Zog
EL. [Ethvert af de 2 Afsnit over Linierne E Z og Z H
vil være ligedannet med Afsnittene over Linierne E K,
KB og BEI].
1 Saaledes som P. Tannery i Mémoires de la Société de
Bordeaux t. V (2. Række, 2. Hefte) har forsøgt at gjengive det i en
for Simplicius’ Tilsætninger renset Skikkelse. Klammerne be-
tegne en Lakune udfyldt af Tannery.