Matematikkens Historie I

Forfatter: H. G. Zeuthen

År: 1893

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 292

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
7. Cirklens Kvadratur. 63 maanen afskjæres mellem den større Bue til Korden a ]/3 og en Bue paa samme Korde, ligedannet med den paa Siden a. Det vises, at Halvmaanen bliver ügestor med Trapezet. Hippo krates har endnu konstrueret en tredie Halvmaane, som kan kvadreres. I Beretningen om denne skal jeg begynde med en paa enkelte moderne Omskrivninger (saasom r ]/f) nær, ligefrem Gjengivelse af Eudemos’ Referat.1 «Der er givet en Cirkel med Diameteren A B (= 2 r) og Centrum K. Linien C D staar vinkelret paa Midten af K B. Mellem denne Perpendikulær og Cirkelperiferien indskydes en Linie E Z af Længde r ]/|, som forlænget gaar gjennem B. E El trækkes parallelt med A B. Linierne K E og K Z drages, af hvilke den sidste forlænget skjærer E D i EL. Træk endelig B H og Forlængelsen B Z af E Z. B EL vil være lig E K, og en Cirkel kan omskrives om Trapezet E KB EL. Ligeledes lægges en Cirkelbue gjennem E, Zog EL. [Ethvert af de 2 Afsnit over Linierne E Z og Z H vil være ligedannet med Afsnittene over Linierne E K, KB og BEI]. 1 Saaledes som P. Tannery i Mémoires de la Société de Bordeaux t. V (2. Række, 2. Hefte) har forsøgt at gjengive det i en for Simplicius’ Tilsætninger renset Skikkelse. Klammerne be- tegne en Lakune udfyldt af Tannery.