Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
Dampskibene.
af Skovlhjulene — eller maaske rettere om-
drejende Aarer, som de kaldtes, fordi det
egenlig var korte Aarer, der stilledes sammen
som Radier fra et fælles Centrum — skal man
derimod i visse Tilfælde have benyttet Oxer.
Det være nu imidlertid som det vil, at anvende
Skovlhjul var ikke, hvad man maaske har tænkt,
en Opfindelse af Papin; man havde endog netop
kort før hans Anvendelse af dem set en stor
Mængde Forsøg anstillede med dem i Havnene
ved Havre og Marseille, og disse Forsøg havde
vakt en overordenlig Opsigt i Frankrig og bragt
adskillige til at tænke over Sagen, ja en Me-
moire om dette Spørgsmaal var endog bleven
indsendt til Akademiet Det var denne Om-
stændighed, der bevægede dette til at udsætte
som Prisopgave det Sporgsmaal, ved hvilke
Midler, man kunde understøtte Vindens
Kraft til at drive Skibe frem, og som
man let indser, laa jo Spørgsmaalet om Damp-
sejlads indirekte deri. En Del Memoirer ind-
kom; af dem vandt Daniel Bernouilli’s Prisen.
Bernouilli gjennemgik en for en de Be-
vægekræfter, man havde til sin Raadighed, og
kom til det Resultat, at Dampkraft ikke egnede
sig for den forlangte Anvendelse; med de Ma-
skiner, man endnu havde, vilde man ikke opnaa
bedre Resultat end med Aarer. Han beviste
nemlig, at selv en saa kraftig Dampmaskine,
som den store newcomenske Maskine i London,
der arbejdede med 20—25 Hestes Kraft, ikke
vilde kunne drive et Skib frem med større
Hastighed end omtrent .4 Fod i Sekundet eller
Christne, hos do Christne Forbrydere, maatto lænkede til
Roerbænkene ro disse ofte meget haardt ladede og altid
meget tungo Fartøjer fremad. At de have ydet virkelig
Tjeneste kan man slutte sig til af en Forordning fra Carl IX
(1564), der paalægger, at Galej straffen ikke maa idemmes for
et Tidsrum mindre end 10 Aar, ,fordi det, da tre Aar gaa
med til at oplære Slaverne i Tjenesten og vænne dem til
Soen, vildo være meget urigtig at sende dem hjem just i
det Øjeblik, de begynde at gjare Staten Nytte.“ ■ Ja den
Trang, man havde til Roorkarle, gjorde endog, at Gelejstraf
blev tildømt, selv hvor den ellers ikke var bestemt. Col-
bert beordrede saaledes efter Befaling fra Ludvig XIV, at
man skulde idømme Galejstraf det meste, man kunde,
selv for saadahne Forbrydelser, der fortjente Deden.
omtrent f Mil i Timen, hvordan man saa end
lod den virke til Bevægelse. Derfor skulde
man holde sig til Muskelkraften, og lian fore-
slog et nyt mekanisk System, der virkede efter
samme Princip som den nuværende Dampskibs-
skrue, til at afløse Aarerne. Endskjondt tier
jo nu naturligvis ingen Tvivil er om, at den
udmærkede Lærde havde fuldkommen Ret i sin
Paastand om Dampmaskinens Ubrugelighed til-
ses i den Skikkelse, den da havde, fortjener
dog nok en anden Anskuelse, som fremkom i
samme Anledning som hans, derfor ikke at
blive ubemærket. Fra en anden af Deltagerne
i Konkurrencen, Abbed Gauthier, fremsattes
nemlig den stik modsatte Paastand, at Damp-
kraft netop var det eneste, der kunde være
Tale om. At Gauthiers Anskuelse rigtignok
hvilede paa en Forudsætning, som i det-Øjeblik
ikke fandtes opfyldt, nemlig at Newcomens
Maskine skulde kunne bringes til at give et
Par paa Skibets Sider anbragte Skovlhjul en
regelmæssig Omdrejningsbevægelse, det er vel
sandt; men for os, som have set, at en saadan
Bevægelse siden lod sig skaffe tilveje, turde
lians Afhandling have en langt større Interesse
end hans prisbelønnede Konkurrents. Da den
tilmed giver et tro Billede af flere af den Tids
Forhold, tage vi ikke i Betænkning at give et
Uddrag af den.
Forfatteren begynder med at omtale den
ringe Hastighed, man ved Muskelkraft (Aarer)
er istand til at meddele Galejerne; „omhygge-
lige Iagttagelser liave vist, at en Galej med 26
Aarer paa hver Side og 260 Mands Besætning
ikke løber mere end omtrent 14,000 Fod i
Timen. Da en saa bekostelig Arbejdskraft
altsaa ikke kan give et stort Skib nogen syn-
derlig Hastighed, saa var det at ønske, at man
under Vindstille kunde benytte et andet Princip
for Bevægelsen.
De Ildaarer, jeg foreslaar, vilde frembyde
flere Fordele:
1, kunde de gaa baade Morgen og Aften