Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
120 Dampskibene. af Skovlhjulene — eller maaske rettere om- drejende Aarer, som de kaldtes, fordi det egenlig var korte Aarer, der stilledes sammen som Radier fra et fælles Centrum — skal man derimod i visse Tilfælde have benyttet Oxer. Det være nu imidlertid som det vil, at anvende Skovlhjul var ikke, hvad man maaske har tænkt, en Opfindelse af Papin; man havde endog netop kort før hans Anvendelse af dem set en stor Mængde Forsøg anstillede med dem i Havnene ved Havre og Marseille, og disse Forsøg havde vakt en overordenlig Opsigt i Frankrig og bragt adskillige til at tænke over Sagen, ja en Me- moire om dette Spørgsmaal var endog bleven indsendt til Akademiet Det var denne Om- stændighed, der bevægede dette til at udsætte som Prisopgave det Sporgsmaal, ved hvilke Midler, man kunde understøtte Vindens Kraft til at drive Skibe frem, og som man let indser, laa jo Spørgsmaalet om Damp- sejlads indirekte deri. En Del Memoirer ind- kom; af dem vandt Daniel Bernouilli’s Prisen. Bernouilli gjennemgik en for en de Be- vægekræfter, man havde til sin Raadighed, og kom til det Resultat, at Dampkraft ikke egnede sig for den forlangte Anvendelse; med de Ma- skiner, man endnu havde, vilde man ikke opnaa bedre Resultat end med Aarer. Han beviste nemlig, at selv en saa kraftig Dampmaskine, som den store newcomenske Maskine i London, der arbejdede med 20—25 Hestes Kraft, ikke vilde kunne drive et Skib frem med større Hastighed end omtrent .4 Fod i Sekundet eller Christne, hos do Christne Forbrydere, maatto lænkede til Roerbænkene ro disse ofte meget haardt ladede og altid meget tungo Fartøjer fremad. At de have ydet virkelig Tjeneste kan man slutte sig til af en Forordning fra Carl IX (1564), der paalægger, at Galej straffen ikke maa idemmes for et Tidsrum mindre end 10 Aar, ,fordi det, da tre Aar gaa med til at oplære Slaverne i Tjenesten og vænne dem til Soen, vildo være meget urigtig at sende dem hjem just i det Øjeblik, de begynde at gjare Staten Nytte.“ ■ Ja den Trang, man havde til Roorkarle, gjorde endog, at Gelejstraf blev tildømt, selv hvor den ellers ikke var bestemt. Col- bert beordrede saaledes efter Befaling fra Ludvig XIV, at man skulde idømme Galejstraf det meste, man kunde, selv for saadahne Forbrydelser, der fortjente Deden. omtrent f Mil i Timen, hvordan man saa end lod den virke til Bevægelse. Derfor skulde man holde sig til Muskelkraften, og lian fore- slog et nyt mekanisk System, der virkede efter samme Princip som den nuværende Dampskibs- skrue, til at afløse Aarerne. Endskjondt tier jo nu naturligvis ingen Tvivil er om, at den udmærkede Lærde havde fuldkommen Ret i sin Paastand om Dampmaskinens Ubrugelighed til- ses i den Skikkelse, den da havde, fortjener dog nok en anden Anskuelse, som fremkom i samme Anledning som hans, derfor ikke at blive ubemærket. Fra en anden af Deltagerne i Konkurrencen, Abbed Gauthier, fremsattes nemlig den stik modsatte Paastand, at Damp- kraft netop var det eneste, der kunde være Tale om. At Gauthiers Anskuelse rigtignok hvilede paa en Forudsætning, som i det-Øjeblik ikke fandtes opfyldt, nemlig at Newcomens Maskine skulde kunne bringes til at give et Par paa Skibets Sider anbragte Skovlhjul en regelmæssig Omdrejningsbevægelse, det er vel sandt; men for os, som have set, at en saadan Bevægelse siden lod sig skaffe tilveje, turde lians Afhandling have en langt større Interesse end hans prisbelønnede Konkurrents. Da den tilmed giver et tro Billede af flere af den Tids Forhold, tage vi ikke i Betænkning at give et Uddrag af den. Forfatteren begynder med at omtale den ringe Hastighed, man ved Muskelkraft (Aarer) er istand til at meddele Galejerne; „omhygge- lige Iagttagelser liave vist, at en Galej med 26 Aarer paa hver Side og 260 Mands Besætning ikke løber mere end omtrent 14,000 Fod i Timen. Da en saa bekostelig Arbejdskraft altsaa ikke kan give et stort Skib nogen syn- derlig Hastighed, saa var det at ønske, at man under Vindstille kunde benytte et andet Princip for Bevægelsen. De Ildaarer, jeg foreslaar, vilde frembyde flere Fordele: 1, kunde de gaa baade Morgen og Aften