Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampskibene. 121 uden at man havde Mandskab fornoden, medens man nu maa have mindst 400 Mand ombord, af hvilke Halvdelen arbejder, medens den anden Halvdel hviler sig; og saa gaar man endda kun langsomt fremad. Desuden kan kun faa Folk holde ud at arbejde ret længe ad Gangen, især naar det er varmt, og paa lange Rejser hænder det ofte, at Mandskabet angribes af Skjorbug og andre Sygdomme ... Betjente man sig derimod af Ildaarer, saa behøvede man ikke saa mange Folk, hvis Bespisning og øvrige Underhold koster meget. 2, kunde den Maskine, som drev Aarerne, desuden bruges til at sætte Skibets Pumper i Gang; til at lette Ankeret o. s. v. og ved Ilden kunde man koge Maden og skaffe Venti- lation. 3, kunde Skibet faa en desto større Ha- stighed, jo større en Maskine, man anvendte... Jeg foreslaar da at indsætte Ildmaskiner i Skibene, omtrent saadanne, som dem man bruger til at pumpe Vand ud af Minerne. Da saa- danne Maskiner holde sig selv i Gang, behoves kun et Par Mand til at passe dem. Man vil maaske indvende, at baade Ma- skinen selv og Brændet eller Kullene, hvad man nu bruger, tage megen Plads op; men dertil svarer jeg, at hvis man bruger Rorkarle, saa tage de langt mere Plads op,... og Brænd- selet gjor ikke Fordring paa nær saa stor Plads, som den, der skal til, for at opbevare Besæt- ningens Levnetsmidler. Denne sidste for 500 Mands daglige Behov regnet til ialt 36 Kubik- fod, og, hvad der er højt regnet, Pladsen til Kul ligesaa stor, saa bliver der under en nogen- lunde lang Rejse et uhyre Misforhold mellem disse to Størrelser. Antag f. Ex., at Skibet gjw en Rejse paa et halvt Aar, og at der i den Tid er ialt 30 Dages Vindstille, saa ere 500 Mennesker bievne underholdte til ingen Nytte i 5 Måaneder, det vil sige 5400 Kubik- fod Lastrum have været beslaglagte uden Nytte. Det er overflødigt at opholde sig længere her- ved: det er øjensynligt, at Udaarerne maa være langt fordelagtigere end Rorkarlene ... Hvad nu angaar Maaden at anbringe Ma- skinen i Skibet, saa skal Cylinderen opstilles i Mellemrummet mellem Dækkene, mellem Stor- masten og Mesanmasten. Kjedlen skal anbringes i den nederste Last saa højt, at en Del af Ind- sprøjtningsvandet kan løbe i Soen gjennem et Rør, der munder nd over Vandskorpen. Man vil ikke have noget særskilt Kar fornødent til Kjedlens Vandforsyning, thi man kan lade So- vandet løbe ind gjennem et med Hane forsynet Rer; en Gren af samme Rør kan lede Vand til en Kasse, hvorfra en Trykpumpe igjen kan hæve det til den for Indsprøjtnings vandet be- stemte Beholder... For at benytte den lodrette Bevægelse af den Kjæde, som ellers driver Minepumperne, kunde man betjene sig af et Tandhjul, som drejede sig om en Axel, i hvis Endepunkter et Par Skovlhjul vare fæstede. Dette Hjul maatte igjen være forsynet med Spærhager, saaledes at det vel kunde lobe baglænds uden at tage Skovlhjulet med sig, men derimod dreje Axlen rundt i den rigtige Retning, naar det igjen gik fremad. Kjæden vilde altid blive Tangent til dette Hjul; dens ene Ende maatte være fæstet til det. Naar saa Balancen gik op og tog Kjæden med sig, saa maatte denne igjen dreje Hjulet en eller flere Gange rundt, forudsat at den iforvejen var rullet op om Hjulet; men dette kunde altid opnaaes derved, at en Vægt trak Hjulet tilbage, naar Balancen gik nedad. Naar Maskinen nu gjorde 15 Slag i Mi- nuttet og hvert Stempelslags Højde var 6 Fod, saa vilde en Bevægekraft af 11 $00 Pond bringe Skibet fremad med betydelig Hastighed, desto hastigere, jo mindre Tandhjulets Diameter var. Denne Diameter maatte forresten afpasses efter Maskinens Kraft.. Som man ser, er ethvert Hensyn her taget til Sagens heldige Fremgang; der er givet en saa detailleret Fremstilling af Methoden, og 16