Dampmaskinens Historie

122 Dampskibene. denne er i sig selv saa god, at den, som med en bedre Maskine end Newcomens ihænde, vilde forsøge praktisk at udføre den fremsatte Tanke, vilde komme til et Resultat, der fuldkommen svarede til de Forventninger, Ophavsmanden selv havde gjort sig. Men desværre, som Ma- skinen da forelaa, var den aldeles ude af Stand til at afgive en regelmæssig Bevægelse, hans ypperlige Theori lod sig altsaa paa det Tids- punkt slet ikke udføre i Praxis. Akademiets Prisopgave bragte da altsaa det Resultat, at man ikke maatte forvente nogen Nytte af Dampmaskinen ombord, førend Ma- skinen selv forelaa i en forbedret Form. Vi træffe i Virkeligheden heller intet nyt alvorligt Forsøg over Dampsejlads, førend Watt havde taget fat paa sine Forbedringer. Derimod fore- ligger der i Mellemtiden et Arbejde, som gik ud paa at ændre de Fremdrivningsapparater, man alt havde, nemlig Genevois Bog fra 1760: Nogle Opfindelser til Sejladsens Forbedring, hvori et Apparat beskrives, som kaldtes Palmipeden. Det var et af enkelte Aareblade sammensat Apparat, som havde en vis Lighed med en Palme; naar det skydes imod Vandet, aabner det sig som Foden af en Svømmefugl, og frembringer da en Bevægelse fremad; naar Trykket mod Vandet derimod horer op, lukke Aarebladene sig sammen igjen. Det var nu dette Apparat, som Opfinderen, en Gejstlig fra Kanton Bern, søgte at bringe i Anvendelse under de mest forskellige Forhold og tillagde saa stor Betydning, at han kaldte det „det store Princip/4 Han vilde anbringe det paa Vogne og drive dem fremad ved dets Hjælp, idet da Aarebladene erstattedes af Sejl, som slog mod Luften; lian vilde faa Skibe til at gaa derved, Apparatet skulde da sættes i Gang af en newcomensk Dampmaskine. Men allermest insisterer han dog paa Anvendelsen af Krudt som det Middel, der bedst kunde drive hans Maskineri. Krudt var overhovedet den Gang i Mode som Bévægekraft, — vi have jo alt liørt, at baade Papin og Huyghens gav sig af med For- søg i den Retning — og Genevois siger ud- trykkelig, at det var lykkedes ham at indføre en stor Forbedring i dets Anvendelse som saadan. Han fortæller i clen Anledning, hvorlidt man før hans Tid forstod at gjore sig dets store Kraft nyttig, og fremfører som Exempel derpaa, at en Skotlænder 30 Aar før havde maattet bruge 30 Tønder (baril) Krudt for at faa et Skib tre Mil frem. Forholder det sig virkelig rigtig, saa var det i Sandhed nok værd at spe- kulere paa et nyt Bevægelsesmiddel. Dog, vi skulle ikke fordybe os i Genevois Spekulationer, vi notere blot endnu en Gang, at han har foreslaaet Newcomens Maskine an- vendt paa sit nye Maskineri, men med alle dens Ufuldkommenheder var den lige saa lidt skikket til at gj-ore Fyldest her som andetsteds i Skibs- fartens Tjeneste. Vi staa imidlertid nu ved det Tidspunkt, da Watt tog fat, da hans Maskine, der redu- cerede Dampforbruget til mindre end det halve, af hvad det før var, og dog udrettede mere, bragte Sporgsmaalet om Dampsejladsen et mæg- tigt Skridt fremad. Som det fra det foregaaende vil erindres, bragte Périer i 1775 en wattsk Maskine med sig hjem fra Solio; det var den senere navn- kundige Udpumpe i Chaillot, der i mange Aar var den eneste Dampmaskine i Frankrig. Den vakte en uhyre Opsigt, Folk strømmede til i Tusind- vis for at se den arbejde, og det Maskinhus, hvori den var opstillet, var daglig opfyldt af en gabende Hob, der kun tilfredsstillede en tom Nysgjerriglied, men ikke bragte hverken Belæring eller nøjere Eftertanke med sig derfra. Dog, en enkelt gjorde i den Henseende en Und- tagelse, en ung Adelsmand fra Franche-Comté, som da for -første Gang i sit Liv var kommen til Paris. Det var Marquis Jouffroy-d’Abbans,