Dampmaskinens Historie

124 Dampskibene, han oprettede et Værft paa Svaneøen, en Q i Seinen i Parises Nærlied, og fik allerede i De- cember en Baad færdig. I Januar blevKjedlen lagt ind og underkastet en Styrkeprøve, i Fe- bruar blev Baaden forsynet med Skovlhjul, og i April endelig var alt saa vidt, at man kunde anmode Périer, Ejeren af Cliaillotpumpen, der selv var et mekanisk Geni, om at tage den i Øjesyn. Der var dog imidlertid langt igjen, inden man kunde tænke paa en Prøvefart, og det ikke mindst, fordi Arbejderne vare fuldstændig uøvede i den Slags Arbejder; men dertil kom endnu, at man blev set ilde til og paa alle Maader fortrædiget af Sejneskipperne, der naturligvis snart regnede ud, at blev det Foretagende til noget, saa var det forbi med dem. Det gik saa vidt, at man blot for at passe paa Baaden og undgaa Papins Skjæbne maatte holde Militær- vagt paa -Øen om Natten, ja d’Auxiron mente endog tilsidst, at man blev nødt til at bringe den et andet Sted hen. Det skete virkelig ogsaa, den blev ført til Meuclon, den lille Flække, som siden blev Sædet for Revolutionens kost- bare Luftskipperskoler. Nok er det da, Tiden gik, og alt blev en- delig færdig; da sank Baaden pludselig en Septembernat 1774, og dette gik saaledes til. En vis Bellery, Opsynsmand paa Pladsen, havde enten af Ondskab eller ved Uheld ladet Ma- skinens store Kontravægt falde ned i Lasten. Det var sket om Aftenen, da alle vare gaaede fra Borde; ingen havde derfor lagt Mærke til, at den havde slaaet Hul i Skroget; Vandet var da trængt ind, og Skibet sunket med hele Ma- skineriet, som blev aldeles odelagt. • Dette Uheld blev Dødsstødet baade for Fore- tagendet og for Ophavsmanden. Interessenterne, som saa deres Indskud tabt, tabte sammen dermed Tilliden til deres Ingeniør, ja gik endog saa vidt, at de beskyldte ham for Mangel paa Redelighed, og lode Ord falde om at stævne baade ham og Follenai, som var den, der havde faaet dem til at gaa ind paa at lægge Pengene til, og som selv led et stort Tab ved Uheldet. Dette forekom dog de to Venner, idet de under 17de Juli 1775 lode deres Medkontra- hender stævne for Retten og forlangte dem kjendte pligtige til for at undgaa at tabe alt at udbetale endnu 15000 fr., som vilde medgaa til at tage Baaden op og reparere Skaden. Dommen faldt ud til deres Gunst, idet det Maaneden efter virkelig blev Selskabet paalagt at udrede Summen. Men under alle disse Stri- digheder og Skuffelser vare d’Auxirons Kræfter gaaede med; et apoplektisk Slag, som et Par Aar efter gjorde Ende paa hans Liv, ramte ham og gjorde ham aldeles uskikket til at befatte sig videre med Sagen. Med hans Fratræden opgav man Sporgsmaalet om Istandsættelse; man tog Tabet, som nu ansaaes for uundgaae- ligt, betalte hvad Arbejderne havde tilgode og opløste Interessentskabet. Saaledes stode da Sagerne, da den tidligere nævnte Marquis Jouffroy-Abbans greb ind. Han kj endte oprindelig intet til d’Auxiron eller hans Arvinger, men kom ved Follenais Hjælp efterhaanden i Lag med dem og fik en • Over- enskomst istand med dem, ifølge hvilken d’Auxi- rons Tegninger og Overslag skulde udleveres ham paa følgende Betingelser. Der skulde op- rettes et Kontraktsforliolcl imellem dem, saaledes at Udbyttet af et nyt Forsøg skulde fordeles paa 20 Parter, af hvilke de skulde have de tre, medens Resten fordeltes ligeligt mellem Follenai og ham, som saa til Gjengjælcl skulde paatage sig at skaffe alle fornødne Midler tilveje og i enhver Henseende lede den praktiske Udførelse. d’Auxirons Patentret skulde man søge ham overdraget, og man fik den virkelig fornyet i lians Navn under samme Forudsætning som før, at Akademiet ansaa Methoden for hensigts- svarende. Nu gjaldt det da altsaa at rejse nye Mid- ler, og i den Henseende kom en paa den Tid meget bekjendt driftig og kundskabsrig Mand,