Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampskibene. 125 Marquis Duerest ham til Hjælp. Duerest var Broder til Madame Genlis, Opdragerinden for Hertugen af Chartres (Egalité’s) Brøn, gjennem hende i Bekjendtskab med hele den fine Ver- den, en Mand altsaa, der havde Lejlighed til personlig at omgaaes alle Celebriteter, og som stærkt optaget af ethvert nyt Foretagende var som skabt til at bearbejde andre og bibringe dem de Interesser, han selv havde. Ved lians Bestræbelser kom da et nyt Interessentskab paa Benene, et M-øde af Medlemmer blev be- rammet, og Planerne forelagte dem. Blandt disse Medlemmer var den oftom- talte Périer, der som praktisk Mand og an- erkendt dygtig Mekaniker havde stor Vægt i alle de tekniske Sporgsmaal. Han blev strax uenig med Jouffroy, og det i alle Punkter; hverken den Mekanisme, Jouffroy vilde benytte, behagede ham, ejheller troede han, at de Tal, Marquisen havde lagt til Grund for sine Be- regninger angaaende den Modstand, der skulde overvindes, og den Kraft, der skulde anvendes, vare stemmende med Virkeligheden. Han frem- førte som Grund for sine Udtalelser, at han selv havde haft Lejlighed til at anstille Forsag med en Baacl, som blev trukken frem ved Hestekraft, og de Forsøg havde givet ganske andre Resultater. Det hjalp ikke, at Jouffroy dertil indvendte, at det i dette Spørgsmaal ikke gik an at sætte Kræfternes Angrebspunkt paa Land, man skulde gaa ud fra, hvad der vilde komme til Anvendelse, at det laa i Vandet, og saa vilde man finde Tallene langt stene, end Périer havde anslaaet dem til; Bekostningen vilde naturligvis blive større, men man undgik Fejlregning. Forsamlingen, som med Undtagelse af Follenai og den syge d’Auxiron, der var bragt derhen, intet kj endte til den Slags Spørgsmaal, sluttede sig efter en lang Debat, i hvilken Duerest ubetinget hævdede Périers Autoritet, til denne, og Resultatet blev da, at man skulde arbejde efter hans Plan. En Baad blev nu lejet, den lille wattske Maskine, Périer havde staaende ubrugt i sit Værksted, blev bestemt til at gjøre Tjeneste ved Forsøgene, og saa tog man fat. Da viste det sig, at Jouffroys Tlieori dog havde været den rigtige; Maskinen var altfor lille, den kunde neppe drive Baaden op mod den svage Strøm, der findes i Sejnen. Forsøget var altsaa totalt mislykket, og dermed svandt Lysten til at stikke flere Penge i Foretagendet, end de faa, det alt havde kostet; Kompagniskabet hævedes, og Jouf- froy, som havde givet Impulsen til det, stod ligesom for henvist til sine egne Kræfter. Han havde imidlertid ikke tabt Modet; tværtimod, han var saa overbevist om sine Ideers Rigtighed, at det Uheld, der var over- gaaet de andre, snarere æggede liam end slog liam ned. Det varede i Virkeligheden heller ikke længe, inden han atter tog fat, denne Gang dog ikke i Paris, men i Baume-les-Dames, en lille By i Franche-Comté, nær hans Hjem. Flo- den Doubs, som kommende fra Jurabjergene gjennemlober den sydlige Del af Departementet af samme Navn, hvori Baume-les-Dames findes, og derpaa efter et Besøg i Schweiz igjen bojer ind i Frankrig og laber forbi Besancon og Dole, inden den falder i Saonen, — den blev det, der blev Vidne til de nye Forsøg. Baume-les-Dames er som alt sagt en lille By, der skylder sine Glas- og Læderfabrikker og de i dens Nærhed forekommende Gribsbrud den Smule Betydning, den har. For Iværk- sættelsen af et saadant Foretagende, som Jouf- froy stod i Begreb med, var den en alt andet end heldig Plads; der fandtes ingen Maskin- arbejdere, ingen fremragende dygtig Smed, som kunde paatage sig at forfærdige Kjeclel og Cy- linder og øvrige Maskindele; men med en god Villie og udholdende Taalmodighed kommer man over de fleste Vanskeligheder, det gik da ogsaa Jouffroy saaledes. Han lod en Kobber- smed gjøre Arbejdet for sig, stod selv og saa til og gav Ordre, og efter lang Tids Forløb laa