Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampskibene. 125
Marquis Duerest ham til Hjælp. Duerest var
Broder til Madame Genlis, Opdragerinden for
Hertugen af Chartres (Egalité’s) Brøn, gjennem
hende i Bekjendtskab med hele den fine Ver-
den, en Mand altsaa, der havde Lejlighed til
personlig at omgaaes alle Celebriteter, og som
stærkt optaget af ethvert nyt Foretagende var
som skabt til at bearbejde andre og bibringe
dem de Interesser, han selv havde. Ved lians
Bestræbelser kom da et nyt Interessentskab
paa Benene, et M-øde af Medlemmer blev be-
rammet, og Planerne forelagte dem.
Blandt disse Medlemmer var den oftom-
talte Périer, der som praktisk Mand og an-
erkendt dygtig Mekaniker havde stor Vægt i
alle de tekniske Sporgsmaal. Han blev strax
uenig med Jouffroy, og det i alle Punkter;
hverken den Mekanisme, Jouffroy vilde benytte,
behagede ham, ejheller troede han, at de Tal,
Marquisen havde lagt til Grund for sine Be-
regninger angaaende den Modstand, der skulde
overvindes, og den Kraft, der skulde anvendes,
vare stemmende med Virkeligheden. Han frem-
førte som Grund for sine Udtalelser, at han
selv havde haft Lejlighed til at anstille Forsag
med en Baacl, som blev trukken frem ved
Hestekraft, og de Forsøg havde givet ganske
andre Resultater. Det hjalp ikke, at Jouffroy
dertil indvendte, at det i dette Spørgsmaal ikke
gik an at sætte Kræfternes Angrebspunkt paa
Land, man skulde gaa ud fra, hvad der vilde
komme til Anvendelse, at det laa i Vandet, og
saa vilde man finde Tallene langt stene, end
Périer havde anslaaet dem til; Bekostningen
vilde naturligvis blive større, men man undgik
Fejlregning.
Forsamlingen, som med Undtagelse af
Follenai og den syge d’Auxiron, der var bragt
derhen, intet kj endte til den Slags Spørgsmaal,
sluttede sig efter en lang Debat, i hvilken Duerest
ubetinget hævdede Périers Autoritet, til denne,
og Resultatet blev da, at man skulde arbejde
efter hans Plan.
En Baad blev nu lejet, den lille wattske
Maskine, Périer havde staaende ubrugt i sit
Værksted, blev bestemt til at gjøre Tjeneste
ved Forsøgene, og saa tog man fat. Da viste
det sig, at Jouffroys Tlieori dog havde været
den rigtige; Maskinen var altfor lille, den kunde
neppe drive Baaden op mod den svage Strøm,
der findes i Sejnen. Forsøget var altsaa totalt
mislykket, og dermed svandt Lysten til at stikke
flere Penge i Foretagendet, end de faa, det alt
havde kostet; Kompagniskabet hævedes, og Jouf-
froy, som havde givet Impulsen til det, stod
ligesom for henvist til sine egne Kræfter.
Han havde imidlertid ikke tabt Modet;
tværtimod, han var saa overbevist om sine
Ideers Rigtighed, at det Uheld, der var over-
gaaet de andre, snarere æggede liam end slog
liam ned. Det varede i Virkeligheden heller
ikke længe, inden han atter tog fat, denne Gang
dog ikke i Paris, men i Baume-les-Dames, en
lille By i Franche-Comté, nær hans Hjem. Flo-
den Doubs, som kommende fra Jurabjergene
gjennemlober den sydlige Del af Departementet
af samme Navn, hvori Baume-les-Dames findes,
og derpaa efter et Besøg i Schweiz igjen bojer
ind i Frankrig og laber forbi Besancon og Dole,
inden den falder i Saonen, — den blev det, der
blev Vidne til de nye Forsøg.
Baume-les-Dames er som alt sagt en lille
By, der skylder sine Glas- og Læderfabrikker
og de i dens Nærhed forekommende Gribsbrud
den Smule Betydning, den har. For Iværk-
sættelsen af et saadant Foretagende, som Jouf-
froy stod i Begreb med, var den en alt andet
end heldig Plads; der fandtes ingen Maskin-
arbejdere, ingen fremragende dygtig Smed, som
kunde paatage sig at forfærdige Kjeclel og Cy-
linder og øvrige Maskindele; men med en god
Villie og udholdende Taalmodighed kommer
man over de fleste Vanskeligheder, det gik da
ogsaa Jouffroy saaledes. Han lod en Kobber-
smed gjøre Arbejdet for sig, stod selv og saa
til og gav Ordre, og efter lang Tids Forløb laa