Dampmaskinens Historie

126 Dampskibene. en Cylinder færdig, lavet af Kobber og indvendig hamret glat; for at styrke den, var der udenom den lagt Kobberringe ligesom Baandene paa en Tønde eller snarere som Jernringene om de gamle Kanoner fra Karl den Dristiges Tid. Baaden, som var bestemt til Forsøget, blev naturligvis ogsaa bygget paa Stedet og under hans eget Tilsyn; den var 40 Fod lang, 6 Fod bred. Hovedsagen ved det hele var imidlertid det bevægende Apparat, og det var en Opfin- delse af ham selv, et Slags Palmiped, et Ap- parat ialfald, der som Genevois’s aabnede sig, naar det dreves mod Vandet, og lukkede sig, naar det førtes tilbage. To Stænger af en 8—9 Fods Længde vare nemlig lagte ud fra Skibet ligesom et Par Aarer, og paa Enden af hver af dem sad et Par Klapper, der aabnede sig som Bladene i en Bog om dens Ryg, saa at de, naar denne Ryg dreves fremad, klappede sammen, men derimod aabnede sig og trykkede paa Vandet, naar de førtes tilbage i Retning mod Baadens Agterende. En enkeltvirkende wattsk Maskine skulde drive disse Klapper, og det saaledes, at hvergang Stemplet dreves ind mod Cylinderens Bund, saa tog en Kjæde, som var fæstet til Stempelstangen, de to Stænger med sig, ligesom en Mand, der ror en Baad, trækker Aarerne til sig, og naar Stemplet igjen gik frem, saa rykkede en Kontravægt Stængerne tilbage. Cylinderen var derhos naturligvis lagt saaledes, at Kontravægten virkede paa Klap- perne, naar de slog sammen, medens Damp- trykket, som drev dem mod Vandet, derved spilede dem ud og frembragte den fremad- skridende Bevægelse. Nu er det vist nok, at en saadan Anven- delse af den enkeltvirkende Maskine maatte kaldes god; thi den var, saa vidt det over- hovedet lod sig gjere, afpasset efter den enkelt- virkende Maskines Virkemaade, der jo er den, at Kraften bestandig kun fører Stemplet til den ene Side, medens en Modvægt maa lofte det op igjen. Men der var dog i hele Systemet en Mislighed, som snart traadte stærkt frem. Sagen var nemlig den, at under Sejladsens Begyndelse gik alting godt nok, Klapperne slog regelmæssig op og i, og intet var ivejen; men efterhaanden som Baaden kom mere i Fart, vægrede de sig ved at slaa ud fra hinanden, fordi nu Strømmen paa Grund af Hastigheden var stærk nok til at holde dem lukkede; og gik det ovenikjobet mod Strømmen, saa vilde de aldeles ikke gjore Tjeneste. At en. saadan Fejl overmaade let kunde være afhjulpet f. Ex. ved Anbringelsen af en Fjeder, som slog Klapperne op i det rette Øjeblik, det er saa øjensynligt, at man nutildags neppe kan forstaa, at det alene kunde være nok til at opgive et System, som prøvet i to hele Maaneder — Juni og Juli 1776 — ellers viste sig brugbart. Men saadan gik det; Jouf- froy formaaede ikke at komme ud over den Vanskelighed, som enhver Landsbyklejnsmed nu vilde kunde hæve, den var for ham en saa uoverstigelig Hindring, at han bestemte sig til at forandre hele Systemet og i Stedet for Klap- perne at forsøge Anvendelsen af Skovlhjul. Imidlertid var dermed forbundet en ny Vanskelighed, nemlig at faa en enkeltvirkende Maskine til at afgive en regelmæssig Omdrej- ningsbevægelse, en Vanskelighed, der paa den Tid, da man kun havde Newcomens i sig selv meget uregelmæssig arbejdende Maskine, havde været aldeles uoverkommelig, og som sandelig endnu med Watts Maskine ikke var let at raade Bod paa. Dog, det kom han ud over, idet han benyttede to Cylindre, som laa saaledes for hinanden, at den ene virkede paa Grund af Damptrykket, netop naar den andens Stempel skulde hales tilbage ved en af Dampen uaf- hængig Kraft; ja han indrettede sig endog saa gunstig, at den arbejdende Stempelstang selv altid forrettede denne Tjeneste. De to Cylindre, der vare udførte i betydelig Størrelse i et Værksted i Lyon, medførte igjen, aten ny Baad,